Reality2. august 2018

Paradise-babe har fået barn med fodboldspiller

Den tidligere "Paradise Hotel"-deltager Ida Amalie har sammen med fodboldspilleren Nicolaj Køhlert fået sit første barn.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ida_amalie_og_nicolaj_koehlert.jpg
 Foto: TV3 og All Over Press

Den tidligere "Paradise Hotel"-babe Ida Amalie er blevet mor for første gang.

Det skriver Realityportalen.dk.

– Jeg fødte vores lille søn Tristan den 15. maj. Fra jeg blev sat i gang og til, jeg havde født, gik der cirka de her otte timer, og fødslen gik rigtigt fint. Det var selvfølgelig en overvældende smerte, men alt i alt synes jeg, at det gik super fint. Det er dejligt at være blevet forældre, der er ikke noget større. Vi elsker vores nye liv sammen med vores lille søn, og han giver os så meget glæde. Han er det bedste, der er sket for os, fortæller Ida Amalie til Realityportalen.dk.

Sønnen har hun fået sammen med fodboldspilleren Nicolaj Køhlert, som hun har været gift med siden 2015.

På Facebook har hun også delt et billede, hvor man kan se hende gå tur med barnevognen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Den lille familie vendte sidste år tilbage til Danmark, efter Nicolaj Køhlert havde været på kontrakt med en fodboldklub på Island.

– Vi er super glade for at være tilbage i Danmark, omgivet af vores familie, efter vores ophold i Reykjavik. Nicolaj havde skrev i slutningen af 2016 under på en to-årig kontrakt med mesterklubben Valur i Island, men vi var der kun i syv måneder, da der var nogle faktorer udenfor banen, som gjorde, at vi ikke faldt så godt til. Efterfølgende fandt vi jo så ud af, at jeg var gravid, og så ændrede vores prioriteter sig, har Ida Amalie fortalt til Realityportalen.dk.

Nicolaj Køhlert var et kæmpe talent og kom til storklubben Liverpool allerede som 16-årig. Det store gennembrud kom dog aldrig, og under ti år senere havde han igen dansk jord under fødderne igen.

Han nåede at spille for blandt andre Silkeborg, før han kom til islandske Valur Reykjavik. Tiden i den islandske klub er dog slut, og lige nu står han altså uden fodboldkontrakt.

Sponsoreret indhold