Reality26. februar 2022

Oscar smidt først ud: Vil savne Martin "mussefar" Jensen

De to fyre i gruppen Oscar blev de første til at forlade "X Factor". Og selv om de synes, de er blevet slået helt fair, fordi de andre deltagere var bedre, så er de kede af at skulle forlade Martin Jensen, som de har knyttet et særligt bånd til.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I tre måneder har de to unge mænd fra gruppen Oscar knoklet og arbejdet igennem sammen med DJ Martin Jensen, efter "X Factor"-dommeren valgte at tage dem med videre til liveshows.

Udover sangtræning er Tobias Kølsen Herskind, 18, og Malthe Sejthen, 17, blandt andet begyndt at motionere for at komme i bedre form, da det også har effekt på deres præstation på scenen - men lige lidt hjalp det altså.

Oscar var den første act, der blev smidt ud af talentshowet.

- Vi var oppe imod nogen, der var bedre end os. Det er et megahøjt niveau i år, og det kunne vi måske bare ikke hamle op med, forklarer Oscar kort efter udsendelsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/martin_jensen_-_deltagere_til_liveshows_0.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Martin Jensens deltagere: Oscar, Kári og Mille Bergholtz. Foto: Hanne Juul

Det værste for Tobias og Malthe er, at gruppen nu ikke længere skal gå op og ned ad Martin Jensen og hans team.

- Jeg tror ikke, det har været så sjovt for ham (at smide os ud), fordi vi har bare knyttet et tæt bånd hele teamet over de sidste mange uger. Han er blevet vores lille mussefar. Det går vi jo og kalder ham. Fordi det bare er én stor familie.

Se og hør hele exit-interviewet med Oscar i videoen i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold