Reality16. februar 2023 (opd. 16. februar 2023)

Oliver Bjerrehuus i vildt vægttab: Model på skrump

Oliver Bjerrehuus tabte hele 12 kilo på kun to uger
Oliver Bjerrehuus
På øen smed Oliver Bjerrehuus, 47, de overflødige kilo, som var kommet efter kærestens lækre evner i køkkenet.
 Foto: Warner Bros. Discovery

LÆS OGSÅ: Philines mareridt i "Øen VIP": Ædt af fluer

Det var betydeligt lettere udgaver af Oliver Bjerrehuus og Frederik Nonnemann, der vendte hjem efter to uger på en ø med kokosnødder som den primære fødekilde.

De to tabte næsten et kilo i døgnet under deres deltagelse i “Øen VIP”, der sendes på Discovery og Kanal 5.

Det vildeste vægttab stod Oliver Bjerrehuus for. Hele 12 kilo røg der af modellens sideben på blot 14 dage.

– Hvis du har lagt mærke til, at der går sådan en flodhest rundt og skammer sig i baggrunden af programmet, så er det mig på 96 kilo. Det var helt åndssvagt, så meget jeg vejede, siger Oliver Bjerrehuus til SE og HØR.

Oliver Bjerrehuus
Der blev holdt øje med deltagernes vægt undervejs.
 Foto: Warner Bros. Discovery

Var grædefærdig

Oliver er nu nede på 84 kilo.

– Det var fantastisk at tabe alle de kilo, men det var fucking hårdt. Jeg var ved at græde, når jeg skulle i seng. Nætterne var rigtig hårde, for der var ikke dyne eller hovedpude, og så det at være sulten.

De første dage skulle man vænne sig til, at man var sindssygt sulten. Det mindede om at være topmodel, hvor man altid var sulten, fortæller han.

Oliver Bjerrehuus
Kokosnødder var den primære fødekilde. Ind imellem lykkedes det deltagerne at fange lidt fisk.
 Foto: Warner Bros. Discovery

Tissemanden kom frem

Det meste af tiden fik deltagerne udelukkende kokosnødder, som gør, at kroppen frigør sig for alt i tarmene.

– Så gælder det om at forsøge at holde maden i sig. Og da det lykkedes, kunne jeg mærke, at jeg aldrig havde haft det bedre. Rygproblemer og alt forsvandt. Jeg havde det stjernegodt og de sidste dage, jeg var der, ville jeg have kunnet se min tissemand, hvis det var, jeg ikke havde haft badebukser på. Det var jeg rigtig glad for, siger han med et stort grin.

Da SE og HØR vil vide, om den omstændighed skyldes en stor mave eller en lille tissemand, kommer det prompte:

– Det er en god kombination!

Oliver Bjerrehuus
Da den store mave var væk, kunne Oliver igen se sin tissemand.
 Foto: Warner Bros. Discovery

Er blevet fedet op

Bjerrehuus er ikke i tvivl om, hvorfor han var blevet mere omfangsrig.

– Jeg forklarede min kæreste, at hvis man skal være i et forhold, skal man have fem hofretter. Så har man ti retter tilsammen og så ligner det en fremtid. Så hun laver boller i karry, stegt flæsk og alle mulige ting – og så bliver jeg jo tyk. Så nu må hun ikke lave det mere. Jeg har selv altid lavet wokmad, og så er der Sofie, der elsker sovs og dansk og italiensk mad, så hun fik fedet mig op, forklarer modellen.

Frederik Nonnemann
Også danseren Frederik Nonnemann, 32, der er kendt fra “Vild med dans” fik fjernet en del overflødigt fedt under opholdet. – Jeg tabte 11 kilo på to uger. Men jeg var også godt polstret, inden jeg tog afsted. Jeg havde spist en masse, fordi jeg vidste, der ikke ville være meget mad, siger han til SE og HØR.
 Foto: Warner Bros. Discovery

På et tidspunkt var Oliver så tyk, at sønnen Oscar drillede ham ved at sætte dankort og chips fast i hans deller.

– Men det er slut nu. Og nu aner Sofie ikke, hvilket ben hun skal stå på. Jeg vidste jo ikke, det var stegt flæsk med persillesovs, hun udelukkende lavede. Lige pludselig var al piskefløde udsolgt på Nørrebro på grund af hende, driller han.

Sponsoreret indhold