Reality7. november 2023

Nyt tv-par: Semko og Rebecca forelskede sig i "Flokken"

TV 2-programmet handler om overlevelse og samarbejde, men der behøver ikke være dating involveret, før en romance kan opstå. Det kan Semko og Rebecca fra "Flokken" bekræfte
Semko og Rebecca fandt kærligheden, mens de ledte efter hinanden og de andre deltagere i "Flokken".
Semko og Rebecca fandt kærligheden, mens de ledte efter hinanden og de andre deltagere i "Flokken".
 Foto: Lotta Lemche, TV 2

Allerede mens Rebecca og Semko endnu ikke havde mødtes, og kun kommunikerede via walkie-talkie, var det tydeligt, at der opstod sød musik mellem de to "Flokken"-deltagere.

Og nu bekræfter parret, at de forelskede sig under optagelserne til det nye realityprogram på TV 2.

– Jeg havde på fornemmelsen, at det ville føre til mere – hvad havde jeg ingen idé om, men jeg var slet ikke i tvivl om, at der var mere her, siger Semko Miteran, 37, til TV 2.

Under samtalen, der i programmet mest af alt er til for, at deltagerne kan finde hinanden i de bulgarske bjerge, begyndte Rebecca hurtigt at stille spørgsmål om Semkos civilstatus. Noget, seerne ellers ikke ser deltagerne gøre i "Flokken".

Rebecca og Semko fik hurtigt et godt øje til hinanden i "Flokken".
Rebecca og Semko fik hurtigt et godt øje til hinanden i "Flokken".
 Foto: TV 2

Da de to endelig mødes, bliver hun bekræftet i, at der er noget særligt mellem dem, mens de krammer hinanden.

– I det kram kunne jeg mærke en hel masse følelser. Jeg skulle lige forstå: “Hvad i alverden handler det om?”, men jeg følte mig draget til Semko med det samme, og den følelse fortsatte bare, siger Rebecca Lynn Setter, 31.

Hen mod programmets slutning aftalte de at mødes, når de kom hjem, for at fortsætte magien.

I dag har parret et langdistanceforhold, fordi Rebecca bort i Aarhus og Semko i København.

Sponsoreret indhold