Reality15. januar 2024

Nynne Larsen på rød løber til Reality Awards 2024: Detoxer fra mænd

Den tidligere realitypersonlighed var på ingen måde taget til Reality Awards for at score
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hør Nynne Larsen fortælle i videoen ovenfor.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: En helt ny begyndelse: Nu flytter Nynne Larsen

Det er ikke meget mere end en måned siden, at Nynne Larsen kunne afsløre, at hun og nu ekskæresten Alexander Bjørklund var gået hver til sit:

– Jeg ved, at rygterne er begyndt at svirre, og selvom jeg på ingen måde har lyst til at sige det højt, fordi det så bare pludselig er endnu mere ægte, så kan jeg bekræfte, at Alexander og jeg på udramatisk vis er gået fra hinanden, lød det i et Instagram-opslag fra Nynne Larsen i begyndelsen af december.

Fredag overtog hun sin nye lejlighed i Bagsværd – og lørdag var hun trukket i festtøjet og taget til K.B. Hallen i København, hvor årets Reality Awards løb af stablen.

Der blev naturligvis festet løs – men også kysset på kryds og tværs hele aftenen igennem.

Som tidligere realitydeltager var Nynne Larsen naturligvis blandt gæsterne til Reality Awards.
Som tidligere realitydeltager var Nynne Larsen naturligvis blandt gæsterne til Reality Awards.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Nynne Larsen havde dog allerede på forhånd besluttet sig for, at kysseri på ingen måde skulle være en del af hendes aften:

– Jeg detoxer fra mænd, lød det fra Nynne Larsen, der som nyudklækket single på ingen måde var på udkig efter nyt mandebekendtskab.

Nynne og Alexander nåede at være sammen et år.

Se videoen med Nynne Larsen på den røde løber til Reality Awards i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold