Reality21. januar 2021

Nynne Larsen forklarer bruddet med Robert Hansen: Tvunget til beslutningen

I går sprang Nynne Larsen en bombe og afslørede, at hun og Robert Hansen ikke længere er kærester. Nu deler "Divaer i Junglen"-stjernen flere detaljer om det hårde brud.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Alt har virket så fint og godt mellem reality-deltageren Nynne Larsen og skuespilleren Robert Hansen.

Men bag den lykkelige facade har alt altså ikke været så rosenrødt, som parret har fået det til at se ud på de sociale medier.

I går afslørede Nynne, at hun og Robert ikke længere er kærester, og at det var hende, som tog den svære beslutning.

- Når den ene i et parforhold dyrker en bestemt eller anderledes livsstil er det svært at få det til at fungere som par. På et tidspunkt bliver man nødt til at mærke efter og sige fra, og det er det som jeg gør nu, skrev hun.

Nynne forklarer ikke yderligere, hvad "anderledes livsstil" dækker over. Sikkert er det dog, at det tidligere kærestepar lider for tiden.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nynne Larsen og Robert Hansen dengang parforholdet var nyt og kærligheden intakt. 
Nynne Larsen og Robert Hansen dengang parforholdet var nyt og kærligheden intakt.
 (Foto: Privat)

Nynne skal nu på boligjagt, efter hun flyttede ind i Roberts lejlighed på Frederiksberg, kort efter de blev kærester (Foto: Privat)

Tvunget til det

På sin Instagram-story uddyber Nynne nu nogle af sine tanker omkring bruddet, ligesom hun takker sine mange følgere for støtten.

- Tak for alle jeres søde beskeder. Lige fra boligtilbud til virtuelle kram, skriver Nynne og fortsætter:

- Robert og jeg er ikke uvenner. Jeg savner ham, så det gør ondt, og jeg elsker ham af hele mit hjerte. Det er på ingen måde en beslutning, som er taget af lyst. Tværtimod.

Det er tydeligt at mærke, at beslutningen om at gå fra Robert gør ondt på Nynne. Det stod allerede klart, da hun offentliggjorde bruddet i går.

- På et tidspunkt bliver man nødt til at mærke efter og sige fra, og det er det som jeg gør nu. Derfor er det med et knust hjerte og dybt ulykkelig at jeg har taget den her beslutning, skrev hun blandt andet.

Sponsoreret indhold