Reality27. oktober 2022

Ny deltager: Sille Thorsen med i "Ex on the Beach"

Vi mangler stadig en premieredato, men "Ex on the Beach" har nu afsløret endnu en deltager til den kommende sæson otte
Sille Thorsen
Sille Thorsen gør sit indtog i "Ex on the Beach".
 Foto: Krestine Havemann/Discovery

Reality-fans rundt om i landet sidder lige nu og venter utålmodigt på, at de igen kan få stillet deres dramafix.

Heldigvis kommer "Ex on the Beach" snart os til undsætning, når sæson otte løber af stablen.

Vi ved stadig ikke, hvornår den ottende udgave af knaldeprogrammet får premiere, men nu er den sjette deltager blevet bekræftet.

Det er den 22-årige Sille Thorsen, som får sin reality-debut i "Ex on the Beach".

- I programmet vil i se en glad og udadvendt pige, som tør at være sig selv, og som altid er frisk på at give den gas, siger fynboen til SE og HØR.

Sille er den sjette deltager, som Discovery har bekræftet. Hun gør Mathias, Karl, Hugo, Sophie og Trine selskab i villaen.

Her skal hun ligesom de andre fyre den af og måske forsøge at finde kærligheden.

- Jeg får ofte at vide, at jeg er meget kræsen i forhold til fyre. Det er jeg nok også, for i sidste ende er det personligheden, der er afgørende, fortæller hun.

Sille siger også, at hun altid siger sin mening, så måske får vi en masse god tv og drama fra hende.

- Jeg meldte mig til programmet for at få en fed oplevelse, og så forhåbentlig tage nogle nye bekendtskaber med hjem, forklarer hun.

Som SE og HØR tidligere har kunne afsløre, så gør en reality-veteran også sit indtog i den kommende sæson af knaldeprogrammet.

Ifølge vores oplysninger kommer Oliver Erngart nemlig ind i sæson otte af "Ex on the Beach".

Sponsoreret indhold