Reality26. oktober 2022

Ny deltager i “Ex on the Beach”: Her har du set ham før

Snart vender det populære knaldeprogram tilbage på skærmen, og med er flere velkendte ansigter
Hugo Albert Schulz Collette
23-årige Hugo tjekker ind i knaldeprogrammet, når den ottende sæson får premiere. Men det er ikke første gang, han har været på tv-skærmen.
 Foto: Warner Bros. Discovery

Allerede i august kunne SE og HØR afsløre, at den tidligere “Paradise Hotel”-stjerne Oliver Erngart skulle være med i den kommende ottende sæson af knaldeprogrammet “Ex on the Beach”.

Tidligere på ugen blev der så løftet sløret for de første andre, der kommer til at være med i programmet, blandt andet 20-årige Sophie og 25-årige Trine.

Og nu kan Discovery+ altså dele, at også den 23-årige Hugo tjekker ind i villaen.

Måske han ligeledes virker en smule bekendt – og det er der en ganske god grund til.

I hvert fald hvis man har haft tv’et tændt på DR, da MGP blev sendt i 2013. Her sang den i dag 23-årige Hugo nemlig sangen “Håndværkerrøv” sammen med sin lillebror, og de to gik hjem med tredjepladsen i sangprogrammet.

Og nu kan han altså snart ses på skærmen igen, når han giver kærligheden et forsøg i Discovery+-programmet.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår den ottende sæson får premiere.

Sponsoreret indhold