Numse-Rasmus: Jarlen er en sur kælling!

Numse-Rasmus er langt fra tilfreds med Jarl Friis-Mikkelsens bedømmelse af ham til audition på \

Numse-Rasmus er langt fra tilfreds med Jarl Friis-Mikkelsens bedømmelse af ham til audition på "Danmark har talent". (Foto: René Schütze)

Foto: René Schütze

Rasmus Billing Birnbaum, kendt fra ”Singleliv”, havde ikke opgivet håbet om at vise sit talent frem for hele Danmark, efter for-dommerne havde vendt tommelfingeren nedad ved audition til ”X Factor”. Derfor stillede han op i går op til ”Danmark har talent” sammen med to venner, men der blev de heller ikke sendt videre. Jarl Friis-Mikkelsen var Numse-Rasmus specielt ikke glad for.

- Han var bare så pissesur, en rigtig kælling. Vi når kun lige at komme ind og sætte os der, hvor vi skulle fremføre vores act, før Jarlen trykkede på Nej-knappen, siger Numse-Rasmus til SE og HØR.

Numse-Rasmus havde ellers lagt en helt ny plan for at slå igennem i ”Danmark har talent”. Sammen med de to venner var de klædt ud som Olsen Banden og ville fremføre en sketch for dommerne.

Desværre gik det ikke helt efter forventningerne, hvor der blev fumlet lidt rundt i rollerne.

Især efter Jarlen havde givet Rasmus og de andre den negative tilkendegivelse, begyndte tre-mands-holdet at joke med, at de havde modtaget nogle bestikkelsespenge af Stein Bagger, som de skulle give til Jarl Friis-Mikkelsen.

Rasmus har heldigvis en evne til at se tingene fra en positiv side, da han i det mindste kunne se et enkelt lyspunkt ved det hele.

- Den kvindelige dommer, som jeg ikke kan huske, hvad hedder (Cecilie Lassen. red), siger til mig, at hvis jeg havde stået alene, så var jeg muligvis den sjoveste af os, siger Numse-Rasmus til SE og HØR.

Og apropos det positive, så har de to afslag fra ”X Factor” og ”Danmark har talent” ikke taget modet fra ham med at prøve noget nyt.

Allerede i morgen, lørdag, begynder han på sin træning til at ville bestige Afrikas største bjerg, Kilimanjaro, i Tanzania. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close