Reality8. august 2023 (opd. 8. august 2023)

Nu viser ”Bachelorette”-Mette kæresten frem: Endelig forelsket

Bejleren Boris fik sidste rose, men det er den gamle flamme Kristian, som har vundet frøken Sommers hjerte
Kristian Kjær Lindegaard og Mette Sommer
Kristian Kjær Lindegaard, 36, eller bare ”Krelle”, som hun kalder ham, er 34-årige Mette Sommers nye kæreste.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Gik Mette i seng med både Boris og Stig? Nu reagerer hun på rygterne

Hun datede 16 mænd, da TV 2-programmet ”Bachelorette” i vinter blev optaget i Mexico.

Af de mange håbefulde ungersvende valgte 34-årige Mette Sommer at give sin sidste rose til bejleren Boris Hiort.

Mette Sommer og Boris Hiort
Det var Boris Hiort, 26, som fik Mettes allersidste rose i TV 2-datingshowet ”Bachelorette”, men forholdet holdt kun cirka halvanden måned efter hjemkomsten fra Mexico i vinter.
 Foto: TV 2/Lotta Lemche

Men det lykkedes ikke Mette og Boris at få et forhold til at fungere hjemme i Danmark.

Kort efter sæsonafslutningen kan Mette så endelig afsløre, at hun har fundet kærligheden – ikke i Mexico, men i Danmark.

Og så er det endda en mand, hun har kendt i mange år, der nu får hendes hjerte til at slå i valsetakt.

Mette Sommer og Kristian Kjær Lindegaard
Her er han så – den heldige mand, som gør Mette så lykkelig.
 Foto: Privat

Fyren, som har vundet ”Bachelorette”-Mettes hjerte, hedder Kristian Kjær Lindegaard og er 36 år – og det er lige noget for TV 2-skønheden.

– Jeg er meget lykkelig, jubler Mette Sommer til SE og HØR.

Kendte hinanden som unge

Hun og Kristian kan langt om længe vise deres kærlighed offentligt, og skal ikke gå at gemme sig, nu hvor alle afsnit af ”Bachelorette” er løbet over skærmen.

Mette Sommer og Kristian Kjær Lindegaard
Mette og Kristian nyder tosomheden i sommervarmen, hvor de endelig kan vise deres kærlighed frem.
 Foto: Privat

– Vi er glade og lettede, fortæller Mette, som uddyber:

– Vi har kendt hinanden, siden vi var meget unge.

– Vi har altid syntes godt om hinanden, men det var først, da vi begyndte at arbejde sammen for fire år siden, at vi tillod os og udforske, hvad det kunne blive til.

– Det er vi meget glade for at vi gjorde.

Mette Sommer og Kristian Kjær Lindegaard
For nylig var turtelduerne på ferie på Sardinien.
 Foto: Privat

Turtelduerne har bl.a. gået på samme gymnasium, og har spillet fodbold i samme fodboldklub.

Men som Mette fortæller i ”Bachelorette”-ekstrashowet ”Efter den sidste rose”, skulle der et par udlandsture til, før ”han blev klogere”.

Det var nemlig, efter hendes og Kristians forhold var gået i stykker, at Mette i begyndelsen af 2022 fløj til Den Dominikanske Republik for at prøve at finde kærligheden i sæson 2 af ”Bachelor”.

I år jagtede hun så endnu en gang romantikken – denne gang i ”Bachelorette” i Mexico, men det var altså ikke ude i den store verden, men lige for snuden af hende, at kærligheden fandtes.

Mette Sommer og Kristian Kjær Lindegaard
Tidligere på sommeren rejste parret på en eventyrlig og romantisk tur til Norge.
 Foto: Privat

Sponsoreret indhold