Nu taler Clara ud: Det faldt jeg for ved Samuel
I tirsdags kunne SE og HØR afsløre, at der er mere end bare venskab mellem "X Factor"-turtelduerne Clara Nedergaard og Samuel Sigala.
Siden har de to sangtalenter været på alles læber, og med Claras exit i fredags kunne man godt ane, at der er noget mellem det.
Det bekræftede Samuel, og nu forklarer hun, hvad hun er faldet for ved den ældste Sigalaz-bror.
- Han er meget omsorgsfuld og meget opmærksom på mennesker omkring sig. Og så er han fucking grineren, forklarer Clara i et interview med SE og HØR.
Selv om følelserne er gengældt fra hendes side, så kom alligevel bag på Clara, at opmærksomheden omkring hende og Samuel er så stor. Og den spirende romance har også overrasket en del af hendes nærmest fra Skanderborg.

- Der er ikke mange hjemmefra, der har vidst noget om det, så jeg har fået nogle reaktioner fra folk, der siger ”what?!”, griner hun.
Selv om Clara er ude af "X Factor", så er romancen med Samuel ikke slut. Men det er nu, virkeligheden rammer.
- Når vi kommer hjem, nulstiller vi, og så lærer vi hinanden at kende og ser. Jeg tror ikke, vi kender hinanden som sådan, vi kender jo kun hinanden fra ”X Factor” og har mødt hinanden her, fortæller hun.
Når hverdagen rammer, kan virkeligheden hurtigt blive en anden. Det ved Clara også godt. Faktisk mener sanglærken, at hun og Samuel skal til at lære hinanden at kende på ny.
- Vi er glade for hinanden, men lige nu ved vi lige så meget, som Danmark ved. Fordi vi har været i ”X Factor”-boblen, har vi ikke rigtig kunnet kalde os noget eller noget som helst, siger hun.