Reality1. marts 2022

Nu skal det være: Nicklas Bendtner ser sin største frygt i øjnene

Der findes desværre ingen tal for, hvor mange mennesker der lider af selachofobi. Men måske er den 33-årige fodboldguru, Nicklas Bendtner, en af dem
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selachofobi er fobien for hajer. Og noget tyder på, at den garvede fodboldspiller, Nicklas Bendtner, muligvis lider af netop denne fobi.

I hvert fald er den tidligere landsholdsspiller bange for hajer, afslører han i det nyeste afsnit af “Bendter & Philine”, hvor han og ekskæresten Philine Roepstorff selvsagt har hovedrollerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/philine_og_bendtner.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Dengang Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff stadig dannede par. Foto: Thomas Laursen

Og det er da også netop pga. frygten, at hr. Bendter har valgt at tage tyren ved hornene og komme den til livs.

– Det er sjovere at se nogle levende mekanismer, end noget der bare ligger. Du kan ikke opleve en krokodille eller en hvidhaj eller en anakonda tæt på, som du kan, når du dykker, forklarer Nicklas Bendtner i det populære realityprogram og uddyber, hvordan han tackler sin frygt:

– Jeg er sindssygt bange for hajer, og det er jo også derfor, jeg egentlig har taget det her dykkerkursus – det er for at prøve at overkomme den her enorme frygt, jeg har for hajer.

Det er naturligvis ikke kun den tidligere fodboldspillers frygt for hajer, der er en fokus i realityhittet – også den garvede model Philine Roepstorff, 29, er en del af programmet.

Men eftersom de to ikke længere danner par, foregår optagelser af de tidligere kærester hver for sig.

Derudover har de begge fundet kærligheden efter bruddet: Nicklas Bendtner har nemlig kastet sin kærlighed på endnu en model, svenske Clara Linnea Wahlqvist, mens Philine atter er faldet for en fodboldspiller – Jacob Bruun Larsen.

Se klippet, hvor Nicklas Bendtner fortæller om sin frygt for hajer, nedenfor.

Du kan se det nyeste afsnit af “Bendtner & Philine” på Discovery+ allerede nu.

Sponsoreret indhold