
Nu rykker Maja Bebe: Flytter permanent til udlandet
LÆS OGSÅ: KARL WEIHE VISER SIN KÆRESTE FREM
Som en af de få har Maja Bebe ikke lagt skjul på, at hun tjener rigtig, rigtig mange penge på sit erhverv som OnlyFans-kreatør.
Mange af de penge, realitystjernen får ind på kontoen ved at dele yderst letpåklædte billeder på det kontroversielle nøgenmedie, bruger "Paradise"-profilen på at rejse.
Og nu har Maja så besluttet sig for at placere sin postkasse i et andet land end Danmark. Hvis alt går vel, rykker hun snart permanent til udlandet, afslører hun over for SE og HØR til premieren på sæson 22 af "Paradise Hotel".
- Hvis det hele går, som det skal, så flytter jeg her til januar eller februar, røber Maja, som altså gør comeback på det mexicanske luksushotel otte år efter sin debut.
OnlyFans-kreatøren har de seneste år især været glad for at rejse i Asien og Australien. Om det bliver så langt væk, Maja nu får adresse, er dog ikke sikkert.

- Jeg har ikke helt besluttet mig. Jeg tror, at jeg kommer til at leve nomadelivet lidt, fortæller hun.
Maja lægger samtidig ikke skjul på, at det tvivlsomme vintervejr her i kongeriget spiller en stor rolle i hendes beslutning om at forlade Danmark.
- Jeg kan godt lide at rejse, og det giver bare god mening for mig at bo i udlandet især hen over vinteren. Der er jo dejligt i Danmark om sommeren, lyder det fra frøken Bebe.

Heldigivis har Maja en støttende familie og omgangskreds, som ikke protesterer over, at hun nu vælger at flytte flere tusinde kilometer væk.
- De synes, jeg skal leve mit liv, så det er bare dejligt, forsikrer hun.
Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen!