Nu er den her: Nu kan du smage Mor Jette-kagen

Privat

Vi kender hende som den altid glade mor til Jessica Priscilla i Kanal 4-serien ”Mig og min mor”. Og der er ingen tvivl om, at Jette har en stor svaghed for kage. Især husker vi hende for at have blendet en Othellolagkage, da hun var på flydende kost efter sin operation.

Nu har Mor Jette lavet sin egen kage, som man kan købe og samtidigt støtte Kræftens Bekæmpelse.

Kagen hedder meget mundret ’Mor Jette-kagen’, og det er en lille muffin, som består af en ”red-velvet”-chokoladebund med vanilje og med citron-topping lavet på skyr – ikke fløde.

Kagen er nemlig lavet således, at der er mindre fedt og sukker end i andre kager. Det skyldes især, at Mor Jette selv har gennemgået en gastric bypassoperation, som betyder, at hun ikke må spise så mange søde sager. Med denne kage er der dog givet grønt lys for den kageglade realitystjerne, der selv har været med til at bestemme, hvordan kagen skal være.

Kagen blev præsenteret til et stort kagelancerings-event i lørdags den 21. november, hvor der allerede på selve dagen blev indsamlet 1000 kroner til Kræftens bekæmpelse.

(Foto: Privat)

Kagen kan købes hos Cravings i Guldbergsgade i København fra på onsdag, hvor man kan købe kagen og samtidigt støtte den gode sag med 15 kroner per kage. Mor Jette og Jessica Priscilla tjener ikke selv noget på salg af kagen.

 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close