Reality8. maj 2022

Nu forklarer Jeppe Risager: Derfor går jeg i kjole

Det handler om andet og mere end bare at skille sig ud, når Jeppe Risager trækker i skørtet, fortæller han
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jeppe_risager_forklarer_derfor_gaar_jeg_i_kjole.png
 Foto: Privat, Instagram, Søren Jul Lamberth

– Jeg tager lige tre-fire dage med ren ladies clothes, annoncerer 23-årige Jeppe Risager i det første af ugens to afsnit “Ex on the beach”.

Herefter trækker han i en lavendelfarvet mini med længe ærmer.

– Det giver lige så meget mening, at jeg gør det her som alt muligt andet, siger han til Oliver og Marco.

Plads til alle

Og det er ikke første gang, Jeppe Risager har shoppet uden for herreafdelingen. Han ynder at trække i en kjole eller en nederdel, når lysten melder sig.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/lavendelfarvet_kjole_jeppe_risager_eotb.png
 Foto: Discovery Networks Danmark

Jeppe Risager i afsnit 11 i "Ex on the beach". Foto: Discovery Networks Danmark

I “Ex on the beach” bliver realitystjernen spurgt til sit valg og forklarer, at det ikke bare handler om at være anderledes eller skille sig ud.

– Det er mere idiotien i, at der er folk, der stadig får bank for sådan noget.

– Jeg går i kjole, fordi jeg synes – tit og ofte – at folk bliver hugget ned for at være noget bestemt, og det giver ikke nogen mening.

– Det er ikke for at se lækker ud, det er mere for at komme med et statement om, at der skal være plads til alle i den her verden.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ex-on-the-beach-7-a_6249d4987c93c.jpg
 Foto: Discovery Networks Danmark

Emilia, Sarah, Jeppe, Regitze og Michelle i "Ex on the beach" 7. Foto: Discovery Networks Danmark

Til SE og HØR uddyber Jeppe Risager sin forkærlighed for såkaldt dametøj.

– Jeg trækker ikke lige i en kjole om søndagen for mig selv, men jeg synes, det har sin charme, og jeg kan godt lide at se feminin ud. Det giver lige så meget mening at mænd går i kjole, som at kvinder gør det.

Realitystjernen indrømmer dog, at looket har sine begrænsninger, og han vælger nøje ud, hvornår han tager skørt på.

– Det er 50/50, hvordan folk reagerer, og jeg gør det mest til større arrangementer, hvor jeg ved, jeg ikke får problemer. For der er da nogen, der glor meget, og jeg kan godt forstå, at det ikke falder i alles smag.

– Til gengæld virker det godt hos damerne, og det er en bred målgruppe af kvinder, der er meget positive, så det er en god gevinst.

Sponsoreret indhold