Reality21. marts 2022

Nu får "Ex on the beach" 7 premiere: Se de kendte ansigter

Knaldeprogrammet er flyttet til Caribien og lover mindre kærlighed og endnu mere drama i denne sæson. Se her, hvornår "Ex on the beach" 7 har premiere.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Otte singler indlogerer sig i en vanvittig villa i Caribien, klar til at feste, flirte og nyde livet. Du kender opskriften.

Men i den syvende sæson af "Ex on the beach" er der skruet helt ned for kærligheden, så der i stedet er plads til endnu mere drama.

Selv om de overdådige omgivelser burde være lutter idyl, så venter der masser af intriger og drama, som vi bedst kender det fra knaldeprogrammet, hvor både nye ansigter og et par velkendte "Ex on the Beach"-personligheder tropper op i varmen.

Blandt andet Jeppe Risager, der annoncerede sit comeback til SE og HØR, da vi mødte ham på rød løber til Reality Awards 2022.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/eotb-7-startcast_623829c81930e.jpg
 Foto: Discovery Networks Danmark

Startcastet på "Ex on the beach" sæson 7. Foto: Discovery Networks Danmark

– Man har lavet om på konceptet lidt: Det der love on the beach og det med at finde kærligheden, det er slut, det er DRAMA. Ja tak, det er det, det hele handler om, lover Jeppe Risager, der altså er med for tredje gang.

Andre kendinge blandt startcastet er "Paradise Hotel"-deltageren Marco Harry, der senest har afsløret sit crush på kollegaen Sille Nimholm, som han kyssede med for rullende kamera til Reality Awards 2022.

Udover at der er ekstra drama og skænderier i sæson 7 af "Ex on the beach", så er den også længere end normalt.

– De medvirkende leverer til fulde og i år endda i sådan en grad, at vi har måttet forlænge sæsonen med ekstra episoder for at få det hele med, siger programdirektør hos Discovery Pil Gundelach Brandstrup.

"Ex on the Beach" sæson 7 har premiere søndag 3. april på Kanal 4 og discovery+, hvor du som altid kan se de første to afsnit.

Sponsoreret indhold