Reality11. december 2023

Nu er Amalie Szigethy tilbage på skærmen: Børnene er med

Siden "Forsidefruer" fik en brat slutning, har Amalie Szigethy holdt sig fra skærmen, mens dramaet er fortsat. Nu har hun gjort comeback
Amalie Szigethy
Nu har Amalie Szigethy fået comeback på skærmen, og hun har døtrene Josephine og Hannah med.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: AMALIE SZIGETHY HAR SAGT NEJ TIL MERE "FORSIDEFRUER"

Spekulationerne har været mange om tv-fremtiden for Amalie Szigethy, siden "Forsidefruer" ud af det blå blev lagt i graven for over et år siden.

I slutningen af oktober delte den skandaleramte tv-kendis så et billede, hvor man kunne se, at hun rendte rundt iført en mikrofon.

Over for SE og HØR bekræftede Amalie, at hun er ved at lave tv, som hun snart ville fortælle mere om.

- Jeg kommer med en nyhed inden længe. Indtil da må man vente spændt, sagde hun for knap halvanden måned siden.

Siden har der på tv-fronten været ganske stille hos Amalie, men nu er hun så tilbage på skærmen.

Det er dog ikke i et tv-program, som "Forsidefruer", "Amalies Verden" eller "Paradise Hotel", som hun tidligere har medvirket i.

Sammen med døtrene Josephine og Hannah er Amalie med i en video hos den populære youtuber "SanneVilleFamily", som har 60.000 abonnenter på videoplatformen.

Her bliver der julehygget i stor stil, og de to familier har gang i et omfattende julebageværksted.

Pebernødder og andre kager bliver produceret af både børn og voksne, mens snakken flittigt går henover bordet.

Blandt andet får Josephine sagt, at hun ønsker sig en hund i julegave, og det skal faktisk helst være en chihuahua.

Du kan se videoen her:

Sponsoreret indhold