Reality19. november 2020

Nu afsoner hun: Tessie Skovly taler ud om fodlænke

I april blev "Ex on the Beach"-deltageren Tessie Skovly idømt tre måneders ubetinget fængsel for bedrageri, som hun skal afsone med fodlænke. Den afsoning er nu startet, og for første gang åbner Tessie op om sit nye liv med fodlænke
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fredag den 3. april ramlede hele verden for "Ex on the Beach"-deltageren Tessie Skovly, da hun blev dømt for bedrageri.

Realitystjernen blev idømt tre måneders ubetinget fængsel for at have solgt dyre tasker og tøj over nettet, men som køberen aldrig nogensinde fik, selv om de havde betalt.

Udover de tre måneders fængsel, som Tessie har fået mulighed for at afsone med fodlænke, blev hun også dømt til at betale erstatning til de i alt 173 personer, som hun havde snydt. Det samlede beløb lød på 164.425 kroner.

Nu er tiden kommet til, at den engang så populære jyde skal afsone de tre måneder med fodlænke, og for første gang åbner Tessie nu op om den svære tid.

- Det er som at være lukket inde. Jeg kan ikke gøre en skid, siger Tessie om sin nye fodlænke til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/ex_on_the_beach_iii_tsl_20190614_0301_1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Tessie blev kendt, da hun var med i sæson tre af "Ex on the Beach" (Foto: Thomas Laursen)

Det er dog ikke alle døgnets 24 timer, Tessie skal tilbringe derhjemme. Hun kommer også ud i løbet af dagen.

- Jeg arbejder, så jeg er ude seks timer og dagen, hvor jeg er på arbejde. Ellers er jeg bare hjemme og bruger tid med mine veninder og min kæreste, fortæller Tessie, som i dag arbejder på et spisested, og fortsætter:

- Min afsoning startede den 17. november, og jeg synes, det går, som det skal.

Uanmeldt besøg

"Ex on the Beach"-deltageren skal de næste tre måneder være hjemme inden for de aftalte tider, ligesom hun heller ikke må indtage stoffer eller alkohol, før hendes straf er udstået.

- De har lov til at komme på uanmeldt besøg for at tjekke, at jeg ikke har drukket eller noget i den stil, forklarer hun.

Selv om det umiddelbart lyder lækkert med en masse tid på sofaen med Netflix og snacks, så er det bestemt ikke nogen lykke at afsone en fængselsstraf med fodlænke, slår Tessie fast.

- Jeg har en masse hjemmetid, men det er træls, at jeg skal have andre til at hente mine pakker og sådan nogle ting, siger hun og fortsætter:

- Hvis du virkelig mangler noget, så er du afhængig af, at andre skal hente det til dig.

Sponsoreret indhold