Reality12. juli 2022

Nora forklarer konflikt med Sille: Hun brød aftalen

Bølgerne gik højt mellem Nora Tveden Thomsen og Sille Nimholm både på "Paradise Hotel" og herhjemme. Nu fortæller Nora, hvad konflikten gik ud på, og hvordan deres forhold er i dag
I den seneste udgave af Sladderministeriet forklarer Nora alt om forholdet til Sille.
 Video: Kaspar Wenstrup

Da Nora Tveden Thomsen og Sille Nimholm kom hjem fra "Paradise Hotel", havde de nogle ting, der skulle snakkes om. Det blev gjort, men alligevel endte de to paradisoer med en stor konflikt.

- Det var hårdt, fordi jeg følte mig som en oprigtig veninde til Sille. Vi snakkede tingene igennem, og jeg følte, at der var lagt låg på, siger Nora i det seneste afsnit af Sladderministeriet.

Især blev deres venskab ødelagt, da Sille - mod venindernes aftale - valgte at snakke dårligt om Nora i pressen. Sådan ser hun det i hvert fald.

- Vi snakkede løbende, mens det blev vist, hvor det hele blev revet op. Så kom der en masse grim pressetale om mig, hvor jeg lod være med at udtale mig, fordi jeg gad ikke bruge tid på det, forklarer Nora.

Sille Nimholm og Nora Tveden Thomsen
Sille Nimholm og Nora Tveden Thomsen havde et turbulent forhold på "Paradise Hotel", og det fortsatte herhjemme.
 Foto: Viaplay

Da første aftalen var brudt fra Silles side, så Nora ingen grund til ikke at gøre det samme.

- Jeg udtalte mig én gang, og det syntes hun heller ikke var sjovt. Jeg synes, det var hårdt at være i, fordi det hele blev kørt op, siger Nora.

- Til sidst forsvarer man sig selv, når man netop har aftalt ikke at snakke grimt om hinanden i pressen, men den anden part så gør det alligevel, og man bare sidder og kigger på. Det gider man heller ikke finde sig i.

Siden konflikten efter "Paradise Hotel" er der løbet meget vand under broen. Sille har gentagende gange fortalt, at hun ikke ser Nora som en veninde - men de to er ikke uvenner, slår Nora fast.

Nora Tveden Thomsen
Konflikten med Sille tog hårdt på Nora.
 Foto: Kaspar Wenstrup

- Vi har lagt det bag os. Jeg tror, at Sille havde nogle ting, som hun havde lagt bag sig, men som hun ikke havde, og som hun havde brug for at komme af med for at komme videre, forklarer Nora og uddyber:

- Vi snakker, når vi ses, og vi skriver sammen en gang i mellem. Det er fint, og der er ikke noget dårligt imellem os.

Ifølge Nora opstod konflikten pga tv. Her ville hun ønske, at Sille var mere klar over, at Nora ikke ville gøre og sige de samme ting i virkeligheden, som hun gjorde i "Paradise Hotel".

- Man må også bare huske på, at det er tv, og man ved ikke, hvad man har derhjemme, og man ved ikke, hvad der kommer ud af det her, når man kommer hjem. Så der gør man, hvad man har lyst til i situationen, slutter hun af.

Du kan høre hele afsnittet af Sladderministeriet med Nora og Regitze på podcast her:

Sponsoreret indhold