Annonce
Reality3 timer siden

Nina provokeret af Nicklas' krav om modstand i "Bachelor": Han køber ind på en pakke

Måske tror Nicklas Flenø fra "Bachelor", at Nina Dahl Stokkendahl Kristensen er en sød pige, men hun har også en anden del. Derfor provokerer det hende, når han efterspørger modstand - for den kan hun sagtens give, når det er nødvendigt
Nina Dahl Stokkendahl Kristensen dater Nicklas Flenø Mikaelsen i sæson tre af "Bachelor".
Nina Dahl Stokkendahl Kristensen dater Nicklas Flenø Mikaelsen i sæson tre af "Bachelor".
 Foto: TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: "Bachelor"-Nicklas indrømmer fejl: - Det havde jeg det ikke fedt med

Det er efterhånden et vedholdende emne i årets "Bachelor", at Nicklas Flenø Mikaelsen vil have en kvinde, der kan give ham modstand.

Især Nina Dahl Stokkendahl Kristensen får beskeden om ungkarlens krav til sine bejlere, og det får i onsdagens afsnit Nina til at trække en streg i sandet.

Hun vil ikke give modstand bare for at gøre det, og det provokerer hende, at han efterlyser det hos hende.

- Det rammer mig, at han skal bede mig om det. På en måde siger han jo: "Er du i stand til det?", siger Nina Dahl Stokkendahl Kristensen til SE og HØR.

- Jeg ved ikke, om han ser mig som en sød pige, der ikke giver så meget igen - den del har jeg jo også i mig. Men det provokerer mig, for jeg vil ikke bedes om at give modstand. Jeg skal nok give det, når det giver mening. Ellers vil jeg gerne have lov at være den, jeg er - og er det sød og rar, så er det højst sandsynligt, fordi der ikke er noget at give modstand endnu.

Annonce

Da Nina i onsdagens afsnit får alenetid med Nicklas, fortæller hun ham, at hun ikke kommer til at give modstand, bare fordi han spørger om det.

- Det er vigtigt at få sat en ramme op for, hvem han dater i mig, hvis han tror, jeg kun er sød og cute. Han skal vide, hvad han går ind til. Der er en pakke, og køber han ikke ind på den, så skal det ikke være os.

Annonce

Den snak viser sig at være modstand nok for bacheloren.

- Hvis jeg sætter en fod i, så skal han rumme det - hvilket han gør.

- Uden at jeg helt vidste det, giver jeg ham nok lige præcis det, han efterspørger. Så det hele går op i en højere enhed, siger Nina.

I programmet siger Nicklas til kameraet:

- Nina formår ligesom at sætte en fod i og sige "hertil og ikke længere - jeg er som jeg er", og Nina, hun vil ikke give mig modstand, bare for at give mig modstand, og det er jo egentlig modstand nok.

Annonce

Og netop den udmelding gør, at Nina føler sig anerkendt og rummet.

Nicklas måtte også i sidste uge sande, at Nina havde fortjent bedre.

Læs mere om det i interviewet herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold