Annonce
Reality6 timer siden

Nina Ettrup Larsen fra "Gift ved første blik" har fundet kærligheden

Den charmerende krøltop mødte ham allerede i sommer, og nu er parret nået til et afgørende punkt i forholdet
Nina Ettrup Larsen til "Vi elsker" i maj - kort før hun deltog i en jysk musikfestival, hvor hun mødte sin nye flamme.
Nina Ettrup Larsen til "Vi elsker" i maj - kort før hun deltog i en jysk musikfestival, hvor hun mødte sin nye flamme.
 Foto: Lars H. Laursen
Annonce

LÆS OGSÅ: Nina Ettrup spottet med sin vielsesring: Nu forklarer hun

"Hvordan går det med kærligheden?"

Det spørgsmål har Nina Ettrup Larsen fået et hav af gange, siden hun i forrige sæson af "Gift ved første blik" endte med at blive skilt.

Og nu er der rigtig godt nyt fra DR-stjernen.

- Det går godt. Jeg er rigtig glad, og jeg er et godt sted og et spændende sted, siger hun, da vi møder hende til snigpremieren på sæson 22 af "Paradise Hotel".

Faktisk er det ikke så nyt igen.

For til SE og HØR fortæller Nina, at hun på en jysk musikfestival fandt melodien med en mand, hun har været sammen med et halvt års tid.

- Vi mødtes på en festival i sommer og har datet lige siden, og vi er glade. Det er lidt spændende, og det hele er lidt oppe i luften. Og fingrene er krydset, og håbet er lysegrønt.

Annonce

Parret dater ikke andre og er altså såkaldt eksklusive. Og nu er det blot et spørgsmål om tid, før de måske tager skridtet videre, sætter en titel på forholdet og beslutter, om det skal være de to.

- Vi er lige sådan et spændende sted, hvor det er sådan: Bliver det, bliver det ikke? Hvordan og hvorledes? Hvad skal der ske?

- Jeg er også selv i sådan en "vi ser"-fase. Så jeg tør næsten ikke sige for meget, for det er bare så ærgerligt at "jinxe" noget.

Annonce

Det var Nina, der tog teten, da hun spottede ham under en koncert. Hun mindes ikke, at det var romantisk, men hun gjorde brug af et klassisk trick, der tog kegler:

Hun tilbød at give en øl.

- Den virker bare hver gang. Om ikke andet, så får man en øl ud af det i hvert fald, siger hun med et grin.

- Det var ret "fuldt". Det var ud på morgenen i hvert fald.

Annonce

Det er følelsen af samhørighed, hun er faldet for ved sin nye flamme.

- Jeg snakkede også lidt om det i forbindelse med "Gift ved første blik". Det der med at føle, man er et hold, at man har en makker, og at man har sådan en "plus en" til livet. Det er virkelig dejligt. Det der med tosomhed, det er virkelig skønt.

Annonce

Sponsoreret indhold