Reality3 timer siden (opd. 2 timer siden)

Nikita Klæstrup er færdig på Ekstra Bladet: Det skal hun nu

Er blevet ansat hos Viaplay
Siden 2022 har Nikita Klæstrup været på Ekstra Bladet. Det er slut nu, men ikke slut med reality.
Siden 2022 har Nikita Klæstrup været på Ekstra Bladet. Det er slut nu, men ikke slut med reality.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Rettede udtalelse fra Nikita Klæstrup

Efter et par år med podcasts, klummer og kulørte historier på Ekstra Bladet pakker Nikita Klæstrup mikrofonen ned og skifter redaktionsgangen ud med tv-studier hos Viaplay.

Den 30-årige influencer og tidligere ungdomspolitiker for De Konservative blev i 2023 en fast del af Ekstra Bladet, hvor hun hurtigt satte sit præg med podcasten "Bare mellem os".

Også podcasten "Fik du set" nåede hun undervejs at få i luften.

- Jeg har været meget glad for min tid på Ekstra Bladet, men når man får en så god mulighed, som den jeg har fået hos Viaplay, så må man også bare gribe den, siger Nikita Klæstrup til SE og HØR.

- Jeg glæder mig til at udvide det univers, som Viaplay allerede har bygget op og endnu engang kunne sætte mit eget spin på, hvad der sker ude i verden.

Her er hele beskeden

In-house produktioner, YouTube-formater og videopodcasts (vodcasts) er en del af Viaplays investering i udvikling af nye indholdsproduktionsformer. Her lægges fokus på innovation, kreativitet og kvalitet og i forlængelse af dette, ansættes nu journalist, influencer og tv-personlighed Nikita Klæstrup. Her vil hun på ugentlig basis ses i værtsrollen på sit eget program.

- Jeg glæder mig virkelig meget til at blive en del af Viaplay-holdet og være med til at udvide det i forvejen enormt spændende univers, som de har. Der er ingen tvivl om, at reality-tv har mit hjerte, så det føles helt rigtigt at teame op med hjemstedet for al god reality. Derudover har jeg et håb om, at min nylige adgang til den store sportspakke på Viaplay virkelig vil højne mine chancer på datingmarkedet, siger Nikita Klæstrup.

Det er ikke første gang, Nikita kommer til at tone frem skærmen hos Viaplay og TV3. Tidligere har hun deltaget i ’Divaer i Junglen’, ’Til Middag Hos’ og som gæstestjerne i ’Paradise Hotel’ sæson 12. Senest har hun været ansat hos Ekstra Bladet, hvor hun har været vært på podcasten ’Bare mellem os’, hvor hun hver uge har vendt stort og småt fra popkulturens verden med forskellige ugentlige gæster.

- Vi glæder os helt vildt til at få Nikita Klæstrup på Viaplay. Vi elsker store karakterer, der har noget på hjerte, og Nikita er sandelig en markant stemme og historiefortæller, som vi bare skal have på skærmen så hurtigt som muligt. Hun har senest udviklet en af Danmarks bedste podcasts, og hun er aldrig bange for at sige tingene, som hun ser dem. Vi synes, Nikita er skarp, sjov, vidende og underholdende – og lige præcis den energi, vi elsker på Viaplay, lyder det fra Viaplays chefredaktør Flemming Fjeldgaard.

Nikita Klæstrup tiltræder jobbet hos Viaplay Group fra 1. november 2025.

Kilde: Viaplay

I udtalelsen fra Viaplay udbygger hun sin beslutning med et glimt i øjet:

- Der er ingen tvivl om, at reality-tv har mit hjerte, så det føles helt rigtigt at teame op med hjemstedet for al god reality.

- Derudover har jeg et håb om, at min nylige adgang til den store sportspakke på Viaplay virkelig vil højne mine chancer på datingmarkedet, lyder det.

"Bare mellem os" på Ekstra Bladet gav lytterne ugentlige doser af popkultur, skandaler og kendissladder.

Og det var et format, som Nikita selv beskrev som en "legeplads" fyldt med de historier, hun brændte mest for.

- Lige siden jeg var et lille barn, så har min drøm været bare at få lov til at snakke uafbrudt og have folk, der hører efter, hvad jeg siger, fortalte hun, da podcasten havde premiere.

Netop den evne til at forvandle sladder til seriøs underholdning gjorde hende til en markant stemme på Ekstra Bladet.

Hun lagde aldrig skjul på, at hun anså kendisverdenens op- og nedture som mere end blot guilty pleasures.

Men nu skifter hun spor. Fremover bliver det Viaplays seere, der kan følge Nikita i hendes nye rolle.

Nikita i stormvejr på Ekstra Bladet

Inden Nikita Klæstrup sagde farvel til Ekstra Bladet, nåede hun selv at havne midt i en kontrovers på netop samme arbejdsplads.

I et afsnit af hendes podcast "Bare mellem os" kommenterede hun spøgefuldt en sag:

"Det ligner low-key, at jeg er på vej hjem fra et one-night-stand med en unavngiven kendt dansk komiker," lød det.

Selvom hun ikke nævnte et navn, vurderede Ekstra Bladet, at udtalelsen var for voldsom, og derfor blev klippet fjernet fra udsendelsen.

Få dage senere blev en helt anden sag med Jonatan Spang bragt frem i Berlingske, hvilket satte yderligere spekulationer i gang om, hvem Klæstrup kunne have hentydet til.

På den røde løber blev hun konfronteret af SE og HØR, men hun fastholdt sit svar:

- Jeg havde nogle glimrende referencer, og det er alt, jeg vil sige.

Spang har efterfølgende afvist anklagerne fra den 16 år gamle sag, men indrømmede på Instagram, at han tidligere har haft "usunde relationer" og derfor nu søger professionel hjælp.

Sponsoreret indhold