Reality9. maj 2024

Nicolai ude af ”Bachelorette”: Dét fortryder han

Han nåede at blive forvekslet med en anden fyr to gange, og i sidste ende blev Nicolai også valgt til sidst i skolegården. I dag ville han have gjort flere ting anderledes, hvis han kunne skrue tiden tilbage
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Lissa Paustian og Sofie Martinusen fortæller i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", at de datede midt om natten under "Bachelorette".
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Vidste du det? Her er "Bachelorette"-Sofies kendte bror

– Man står tilbage med en følelse af skuffelse. Det føles som dengang jeg stod i skolegården, og der er to som skal vælge, og man står tilbage som den sidste og tænker, at det fandeme ikke kan passe.

Sådan beskriver Nicolai hans første og sidste roseceremoni i ”Bachelorette” over for SE og HØR.

Det blev nemlig ikke til mere end en rød løber, to speeddates, en mingle og en roseceremoni, før det hele sluttede.

Tiden i ”Bachelorette” bliver med al sandsynlighed mest af alt husket for, at han af både Sofie og Lissa blev forvekslet med Lasse på deres speeddates.

Noget som også endte med at påvirke den 35-årige oversætter, der dog inden han røg ud fik en undskyldning af Sofie.

Han troede ellers i et splitsekund, at Sofies valg om at tage ham til side til minglen betød, at han havde en god chance til roseceremonien.

– Jeg bliver lidt roligere efter vores snak, fordi hun ikke hiver andre til side. Så tror jeg, at hun er interesseret alligevel, og så er jeg ikke så bekymret for, at jeg ikke får en rose, men det viste sig bare, at det kun var en undskyldning.

Fortryder flere ting

Efter exittet har Nicolai haft lang tid til at genoverveje tiden i ”Bachelorette”-villaen, og hvis han kunne skrue tiden tilbage til januar, ville han også gerne ændre et par ting.

Til speeddaten besluttede mændene, at den ældste og yngste skulle begynde, hvilket Nicolai ser som et dårligt valg den dag i dag.

Både fordi kvinderne rammer forkert med hans navn, men også fordi, at han gerne ville have haft erfaringen fra de andre drenge at læne sig op ad.

Hvis han af den grund derfor også havde undgået at blive forvekslet med Lasse, havde han også en klar idé om, hvad de skulle have brugt tiden på speeddaten på.

– Jeg ville nok have startet med at spørge dem ind til bogen, så jeg kunne have forankret mig i deres hukommelse. Til minglen ville jeg også have været lidt mere proaktiv. Jeg lænede mig tilbage og drak en caffé latte.

– Jeg følte først på tredje dag, at jeg var begyndt at vænne mig til at træde foran kameraet og være mig selv.

Til trods for det hurtige exit kan det være, at det korte visit i ”Bachelorette”-villaen har været det rigtige i jagten på kærligheden.

For selv om Nicolai stadig er single, fortæller han til SE og HØR, at han allerede før torsdagens afsnit er blevet kontaktet på Instagram af andre mulige bejlere, som gerne vil give ham deres rose, hvis han ikke klarer den i ”Bachelorette”.

Sponsoreret indhold