Reality8. marts 2022

Nicklas Bendtner spøger stadig hos Philine: Jeg bliver ved med at få beskeder

Det er ikke med model Philine Roepstorffs gode vilje, at hendes ekskæreste og tidligere fodboldspiller, Nicklas Bendtner, på sin vis stadig dukker op i hendes liv
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De fleste realityfans har stensikkert opdaget, at 29-årige Philine Roepstorff og fodboldguru Nicklas Bendtner, 34, for længst er gået hver til sit.

Philine har nemlig kastet sin kærlighed på en ny fodboldspiller, Jacob Bruun Larsen, 23, mens Bendtner dater den svenske model Clara Linnea Wahlqvist.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/philine_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Foto: Mikael Rieck

Alligevel er det, som om hr. Bendtner stadig spøger hos sin eks. Og det er altså ikke noget, hun ligefrem bifalder:

– Jeg bliver ved med at få beskeder af folk - og jeg taler med folk - som kommer til mig med ting og sager omkring Nicklas, lyder det fra den garvede model i realityhittet “Bendtner & Philine”, hvor de tidligere kærester selvsagt har hovedrollerne.

– Selv om jeg har lagt fortiden bag mig, så spøger den stadigvæk, da folk har tendens til at skrive beskeder til mig, forklarer Philine videre og uddyber, at hun er “en smule provokeret af det”, og at hun “ikke gider at gå tilbage til noget, der er dårligt”.

Ifølge Philine Roepstorff kommer beskederne primært fra kvinder, der blandt andet ønsker at vide, hvem Bendtner er sammen med – og desuden gerne vil fortælle, hvis de også selv har været sammen med ham.

– Det irriterer mig en smule, fordi jeg for mange år siden har trukket mig fra det her lille københavnermiljø, hvor det handler om at blive set med de rigtige, være de rigtige steder – det siger mig ikke så meget, og det har det ikke gjort i mange år.

Se klippet, hvor Philine Roepstorff sætter ord på, hvordan beskeder fra kvinder gør, at ekskæresten, Nicklas Bendtner, stadig spøger i hendes liv, nedenfor.

Du kan se det nyeste afsnit af “Bendtner & Philine” på Discovery+ allerede nu.

Sponsoreret indhold