Reality11. maj 2022

Nicklas Bendtner forfulgt af unge fans

Nicklas Bendtner har været til fest, og dagen derpå er det sidste, han har brug for, at blive jagtet af fans, mens han har tømmermænd
https://imgix.seoghoer.dk/bendtner_3_3.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

På jagt efter kokosvand til at kurere tømmermændene, løber Nicklas Bendtner ind i et – særligt på det tidspunkt – uoverskueligt problem.

– Bendtner! Hvad så, mand! Jeg er megafan.

En gruppe fans har opdaget fodboldstjernen, der nu er blevet tv-stjerne, mens han er ude at købe ind til dagen derpå.

– Orh. Jeg er starstruck lige nu, fortsætter den ene fyr, mens Nicklas Bendtner prøver at neddysse situationen.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/bendtner-philine-2-_627b74785e67b.jpg
 Foto: Discovery Networks Danmark

Nicklas Bendtner vil bare gerne have kokosvand og så hjem og pleje tømmerdrengene. Foto: Discovery Networks Danmark

– Det skal du sgu ikke være, siger han, og vender tilbage til Menys kølemontre og jagten på kokosvand, som han via en yogadyrkende ekskæreste har opdaget er en perfekt kur mod tømmermænd.

Men drengene giver ikke op. De bliver ved.

– Det er lidt mærkeligt, at jeg prøver at gå og handle, og så går de efter og synes, det er lidt sjovt at kigge og gejle en stemning op omkring sig selv, fortæller den tidligere fodboldspiller.

Det lykkes de unge fans at få et billede sammen med Bendtner, og da han er drejet om hjørnet går de helt bananas i glædesråb.

– JAAA! SYYYYYGT!

Se klippet her:

Du kan se "Bendtner & Philine" på Discovery+.

Sponsoreret indhold