Reality3. august 2022

Nicklaes Olsen efter brud med Line Maria Busk: – Jeg er ked af det

Det er kun få døgn siden, “Ex On the Beach”-baben Line Maria Busk kunne annoncere, at hun var gået fra kæresten, Nicklaes Olsen
Line maria busk og Nicklaes Olsen
Nicklaes Olsen og Line Maria Busk til Reality Awards sidste år.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Det kom som et chok for de fleste, da Line Maria Busk mandag aften delte på sin Instagram-story, at hun og Nicklaes Olsen var gået fra hinanden.

De to faldt for hinanden, da de begge medvirkede i den femte sæson af “Ex On the Beach”, mens de senere satte deres parforhold på prøve i realityprogrammet “Singletown”.

Men af uvisse årsager bristede kærligheden for alvor mellem dem for nylig.

– Jeg er fuldstændig knust, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre herfra, lød det blandt andet fra den blonde realityskønhed.

Der var dog umiddelbart radiotavshed fra hendes nu ekskæreste, Nicklaes Olsen. Lige indtil han begyndte at dele storys om sit arbejde som fitness coach.

Noget, der fik hans mere end 90.000 følgere på det sociale medie til tasterne.

– Jeg har fået en del beskeder om, hvorfor jeg bare kan dele de ting, jeg gør. Men det er mit arbejde, lyder det indledende fra ham i en længere række af storys tirsdag aften.

– Jeg ved godt, at LM (Line Maria, red.) er ked af det, jeg er også ked af det.

Han fortæller videre, at hans arbejde netop er årsagen til, han har kunne dele noget som helst på sin Instagram de seneste dage, og at havde han ikke haft det, så “havde jeg heller ikke lagt noget ud”.

Artiklen fortsætter under billedet

Line maria busk og Nicklaes
Line Maria Busk og Nicklaes Olsen er gået fra hinanden.
 Foto: Mikael Rieck

Realityfyren kommer videre med en lille opsang til sine følgere og alle dem, der de seneste dage har kommenteret løs på hans tidligere billeder med Line Maria og leger “detektiver”, som han kalder det:

– Lad være med det. Det er en svær periode for os begge to. Det er det værste ved at være et offentligt kendt ansigt, at folk tror, de har ret til at kommentere på noget så privat en ting, som det her er.

– De sidste 1,8 år, hvis man kan sige det, har vi været kærester, og vi har sovet sammen hver dag. Så at jeg skal sove et andet sted, og hun skal sove i alene i lejligheden, det er en stor ting for os, og vi er begge meget kede af det.

Han fortæller videre, hvordan han i øjeblikket jonglerer mellem at sove på kontoret, hos sine venner eller hjemme ved hans forældre.

Sponsoreret indhold