Reality 17. februar

Nicki Bille om DR-kendis: Sådan er vores forhold

Den skandaløse fodboldspiller Nicki Bille viste forleden DR-kendissen Amie Stefanie frem på en romantisk valentinsdag. Nu forklarer han deres forhold, da SE og HØR mødte ham på den røde løber til Zulu Awards 2022.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Nicki Bille har haft travlt siden bruddet med ekskæresten Cecilie Le Dous. Nu taler han til SE og HØR ud om sin nyeste kendis-romance.

For på valentinsdag var den tidligere fodboldspiller på en hed, romantisk date med DR-kendissen Amie Stefanie, som er kendt fra "De dyre piger".

Og det var en feststemt Nicki Bille, som dukkede op på den røde løber og gav interview til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Martin Høien

Nicki Bille havde sin far Kim med på den røde løber (Foto: Martin Høien)

Her åbnede han op om, hvordan hans forhold til "De dyre piger"-stjernen er.

- Hun er bare en fantastisk sød pige og godt selskab. Vi var ude på valentinsdag og havde en god middag sammen, siger Nicki til SE og HØR.

Han slog dog samtidig fast, at de ikke er kærester endnu. Men fodboldfadæsen var ikke bleg for at rose sin valentinsdate.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: DR/Niels Borup

Amie Stefanie blev kendt, da hun medvirkede i "De dyre piger", og hun er derudover også en populær influencer (Foto: DR/Niels Borup)

- Hun er sød, men det er ikke en ny kæreste. Alle piger er vilde med mig, griner Nicki Bille.

Den tidligere landsholdsspiller er på plads blandt publikum til Zulu Awards 2022, som har Melvin Kakooza som vært.

Showet bliver sendt søndag aften på TV 2 Zulu og TV 2 Play.

Sponsoreret indhold