Ni år efter brud: Oliver Bjerrehuus rådgiver Nikita Klæstrup om kærligheden

LÆS OGSÅ: Nikita Klæstrup chokeret over Katherine Diez som vært: - Burde hun ikke selv få terapi?
Oliver Bjerrehuus og Nikita Kæstrup nåede kun at date et par uger, før de troppede op hånd i hånd på den røde løber tilbage i 2016 og kunne kalde sig kærester.
- Vi har datet noget tid nu. Ja, vi er kærester. Hun giver mig sommerfugle i maven. Hun har en sødme og superdejlig energi. Hun er et boost, fastslog Oliver dengang overfor SE og HØR, hvor Nikita stemte i:
- Vi har kun kendt hinanden to-tre uger. Jeg faldt for ham, da han talte om sine piger. Han er en dedikeret far, og så er han sød og betænksom, sagde Nikita.
Romancen sluttede nærmest, før den overhovedet var begyndt, og i dag ses de tidligere turtelduer slet ikke, men pludselig ni år senere tropper Bjerrehuus op i realityprogrammet "Villa of broken hearts" for at give Nikita et kærlighedsråd med på vejen.
- Føler du, du er den rigtige til det, bryder Nikita ud?
- Det er mega irriterende, at mænd ikke kan læse kvinders tanker. Men det betyder også, at du skal fortælle, hvordan du vil have det, fordi så er man ikke i en situation, hvor man skal være clairvoyant ellers læse tanker, siger Oliver Bjerrehuus til Nikita.

I programmet fortæller Nikita Klæstrup, at hende og Oliver aldrig rigtig slog op, men at de begge to stoppede med at kontakte hinanden.
- Det var bare alt for tidligt for mig. Jeg følte ikke, at jeg kendte ham godt nok, og for mig skal der mere end en forelskelse til for, at jeg normalt vil indgå i et forhold, forklarede Nikita til SE og HØR kort tid efter deres "brud".
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Nikita Klæstrup, men hun har ikke lyst til at svare på spørgsmål vedrørende Oliver Bjerrehuus.