Reality24. september 2025

Nedtur for Nadia Shila: Gravid og single igen

Endnu en nedtur har ramt "De unge mødre"-deltageren Nadia Shila, som er gravid med sit femte barn
Nadia Shila
Nadia Shila venter sit femte barn, men nu er "De unge mødre"-deltageren på egen hånd.
 Foto: Kanal 4

LÆS OGSÅ: LEGENDE SVINER "LOVE ISLAND"

Nadia Shila er lige nu gravid med sit femte barn, hvilket hun lykkeligt afslørede i august.

Inde i maven er en lille dreng ved at vokse sig stor, og flere gange har "De unge mødre"-deltageren skrevet om ham på sin Instagram-profil, hvor det i den grad også har virket som om, at hun stadig var sammen med det kommende barns far.

"Vores lille nye baby H er en DRENG!!!" og "Vi glæder os så meget til at møde lillebror i februar", har Nadia Shila blandt andet skrevet.

Nu har piben fået en anden lyd. Den gravide realitydeltager er nemlig single igen.

Det fortæller hun i en række nu slettede Instagram-stories, som Alt.dk har set.

Her spørger en af Nadia Shilas følgere om hun stadig er sammen med sin kommende søns far. Det afviser hun.

- Det var et valg, jeg tog efter lang tids tænken. Det var absolut ikke planen, at det skulle være sådan, men en gang imellem tager livet en drejning, som man ikke selv har kontrol over, skriver Alt.dk.

Nadia Shila har tre børn med eksmanden Jeremy, og før det fik hun sønnen Kyle, som blev tvangsfjernet af myndighederne.

Sponsoreret indhold