Reality7. marts 2017

Nathja har taget morfin i et år: Min navle forsvandt

I aftenens afsnit af "Mit plastikmareridt" møder lægerne Nathja, der har været nødt til at tage morfin tre gange om dagen i et år efter en mislykket operation
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nathja.jpg
 Foto: TV3

Da Nathja indså, at hendes vægt forhindrede hende i at lege ordentligt med sine børn, besluttede hun sig for at gøre noget ved det.

På cirka et år tabte hun derfor 60 kilo, og det medførte, at hun efterfølgende måtte igennem en operation for at få fjernet overskydende hud fra maven.

Efter operationen fik hun stærke smerter i maven, og da hun fjernede bandagen fik hun et kæmpe chok.

Der, hvor navlen skulle sidde, var der nemlig et åbent hul ind i maven.

- Min navle var nærmest blevet suget ind i min mave, siger hun i programmet.

Det blev efterfølgende lavet, men siden den sidste operation har Nathja haft så mange smerter i sin mave, at hun dagligt tager morfin for at kunne klare smerterne.

Hun kan ikke strække sin krop ordentligt, og derfor tager hun kontakt til lægerne i "Mit Plastikmareridt".

Du kan se mere om Nathjas ubehagelige situation i klippet herunder:

"Mit Plastikmareridt" bliver sendt i aften klokken 21:00 på TV3.

Sponsoreret indhold