Reality21. november 2019

Moster Niller på hævntogt: - Jeg vil slå ham i hovedet

Stridsøksen mellem "Familien fra Bryggen"-stjernen Moster Niller og "Paradise Hotel"-fyren Mathias Hjort er langt fra begravet, siden de gik i ringen til "Stjerneboksning"

I september løb den første udgave af "Stjerneboksning" af stablen, hvor årets main-event stod mellem Moster Niller og Mathias Hjort.

Kampen blev stoppet allerede i første omgang, da dommeren vurderede, at "Familien fra Bryggen"-stjernen ikke var i stand til at fortsætte striden efter et slag til hovedet af "Paradise Hotel"-fyren.

En beslutning, som Niller bestemt ikke var tilfreds. Op til kampen havde de to kamphaner nemlig kørt en voldsom krig på ord.

Den krig fortsatte efter kampen, og her to måneder efter er der stadig ond luft i mellem de to. Niller, som bærer det borgelige navn Niels Laigaard, vil meget gerne have en chance mere i ringen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20191116_dm_club_awards_2019_055.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Moster Niller kom til Club Awards i Brøndby Hallen uden sin trofast følgesvend, Linse Kessler (Foto: Dan Mariegaard)

- Hvis Mathias er klar på en rematch, så er jeg med. Jeg vil rigtig gerne have lov til at give ham et slag eller to. Jeg vil gerne vinde kampen og ikke blive stoppet midt i den af dommer, som ikke mener, at jeg kan kæmpe videre. Jeg vil så gerne, sagde TV3-stjernen til SE og HØR, da han kom til Club Awards 2019.

En af grundene til, at Niller rigtig gerne vil have en rematch i den kommende udgave af "Stjerneboksning" er, at han føler sig uretfærdigt behandlet.

Også vil han gerne have lov til at placere et slag eller mange i hovedet på Mathias Hjort.

- Jeg følte mig klar til at bokse videre, men dommeren mente ikke, at jeg var klar, men det er dommerens valg. Jeg vil så gerne have en rematch, og jeg vil så gerne give ham et par slag lige i ansigtet, så han vælter om, slog Niller fast.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/_sjo2035.jpg
 Foto: Thomas Sjørup

Mathias vandt kampen mod Niller allerede i første omgang ud af tre (Foto: Thomas Sjørup)

https://imgix.seoghoer.dk/_sjo2035.jpg
 Foto: Thomas Sjørup

I ugerne op til "Stjerneboksning" var der heftige skænderier på de sociale medier mellem Niller og Mathias, men flere spekulerede i, om det onde blod nu var ægte.

Spørger man hundepasser fra Bryggen, kan man dog tydeligt mærke, at han virkelig ikke bryder sig om Mathias.

- Det er selvfølgelig kørt mere op under ”Stjerneboksning”, men det er stadig ægte. Der er beef mellem os, for det skal der være for at kunne slå på hinanden i det hele taget. Der er ikke decideret had mellem os, men der er beef, forklarede Niller.

Sponsoreret indhold