
Morten fra "Først til verdens ende": Svært at springe ud

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Voldsomt dødsfald under "Først til verdens ende"
I dag føler Morten sig som verdens heldigste mand over at dele sit liv med Benjamin. Men i mange år fornægtede han, at han var homoseksuel.
Han var professionel håndboldspiller og var bange for, hvordan både familie og venner ville reagere.
Men for seks år siden fandt han modet, fortæller han til SE og HØR.
– Alle var så glade på mine vegne. Der var ingen, der synes, jeg var ulækker eller nogle der frasagde sig mit venskab. Alle tog så godt imod det, og det var så skønt, siger Morten, der frygtede den slags reaktioner.
I mange år havde han derfor forsøgt at tegne et helt andet billede af sig selv.
– Jeg har kysset rigtig mange piger uden rigtig at ville det, men så lagde det ligesom en dæmper på de spørgsmål.
