Mor døde få dage efter studenterkørsel: Marks hjerteskærende afsked

LÆS OGSÅ: Derfor vil Anton fra ”Bachelorette” ikke tale om Emma

Der er dømt fest og farver under varmere himmelstrøg i Mexico, når bejlerne og de to kvinder får lov til at slå sig løs og ryste hofterne.

De har dog ikke helt frie tøjler – de har nemlig alle fået til opgave at dele noget om sig selv til festen.

Her greb Mark muligheden for at fortælle om en af de mest sårbare perioder i sit liv. Som blot 18-årig måtte han pludselig stå på egne ben, da han mistede sin mor til kræft.

Mark voksede op i Aalborg med sin mor, og hans far var kun sporadisk til stede, og i slutningen af folkeskolen tog Mark afstand til ham.

Da Mark gik i børnehaveklasse, blev familien ramt af en tragedie, da hans mor fik en hjernesvulst, som vendte op og ned på hverdagen - hun måtte stoppe sit job som bogholder og blev førtidspensioneret.

Økonomien var stram, men kærligheden manglede aldrig.

- Jeg har aldrig følt, at jeg manglede noget. Der var ikke mange penge i min opvækst, men den har været rigtig god og tryg, fortæller Mark til SE og HØR.

Nederlag på nederlag

I teenageårene blev familien endnu en gang mødt af en hård besked, der viste sig at vende op og ned på Marks liv.

I 3.g – midt i det, der burde have været den bedste tid i hans ungdom, hvor den stod på studenterkørsel og festivaler - fik hans mor konstateret fremskreden lungekræft, der desværre blev opdaget for sent af lægerne og spredte sig til hele kroppen.

- Hun vidste godt, hun ikke havde meget tid tilbage, og jeg vidste godt, at det kun førte én vej, og det var, at hun ikke var her mere, siger Mark.

- Det var en svær tid. Det, der skulle være den sjoveste tid i mit liv, var også nederlag på nederlag, fortæller Mark.

Ét enkelt ønske

Da Mark fik at vide, at hans mor var syg, havde han blot ét ønske – og det var, at hun var der til at give ham huen på og fejre, at han blev student.

- Det var vildt at opleve, hvordan hun kæmpede for at nå dertil. Da jeg så blev student, gav hendes krop stille og roligt op.

Da Mark var ude med sin klasse på studenterkørsel og på vej til Nibe Festival, fik han det værst tænkelige opkald fra sin mor.

Hun var kommet på hospice.

- Hun bad mig tage på festival og hygge mig, og at vi ville ses dagen efter. Dagen efter tog jeg hen til hende og var ved hende i 21 dage, før hun gik bort, mens jeg holdt hende i hånden og sagde farvel.

- Det, der blev den sjoveste tid i mit liv, blev også den værste. Det var en mørk tid, og det kunne jeg også godt mærke, da jeg var alene. Der var en form for skam over, at jeg kunne hygge mig, samtidig med at jeg havde det så forfærdeligt.

Efter moderens død tog Mark mere afstand til sin far, der ellers prøvede at genetablere kontakten. I dag har de et fint forhold og ser hinanden, når han er hjemme i Aalborg, hvor han selv er fra.