Annonce
Reality5 timer siden

Miri-Ann Beuschel er 100 procent single og leder ikke efter en ligustermand

Skuespiller Miri-Ann Beuschel er efter ”Døm vores forhold” blevet single og klogere på, hvilken type mand hun vil passe sammen med
Miri-Ann Beuschel er skuespiller og forfatter. Og så har hun deltaget med nu ekskæresten Carlos Soares Andersen i DR's realityprogram "Døm vores forhold".
Miri-Ann Beuschel er skuespiller og forfatter. Og så har hun deltaget med nu ekskæresten Carlos Soares Andersen i DR's realityprogram "Døm vores forhold".
 Foto: DR
Annonce

LÆS OGSÅ: Miri-Ann Beuschel i realityprogram med 12 år yngre kæreste

- Jeg er 100 procent single. Jeg søger ikke en kæreste, men jeg kunne godt tænke mig at ses med nogen og date nogen. Der er ikke noget af det, Carlos og jeg havde, som jeg har lyst til at lede efter med en ny.

Ordene er den 33-årige skuespiller Miri-Ann Beuschels, og til SE og HØR fortæller den nyslåede single, at hun efter ”Døm vores forhold” er blevet meget klogere på, hvilken type mand hun vil have.

For nu er ønsket dog ikke at slå sig ned.

- Jeg kunne godt tænke mig at date en, der har min personlighed og vibe, for det har jeg ikke prøvet. Det har mere været dem, der vil have et ligusterliv med børn og hus. Jeg vil gerne have nogen, hvor det ikke handler om det og er et pres.

Annonce

- Jeg vil selvfølgelig gerne have børn en dag, men med lidt mere rock'n'roll-energi, hvor man bare kan game en hel dag, hvis man vil det. Mere afslappet og ikke så stereotypt. Det kan godt blive for meget sukkerfløde, og det har jeg svært ved at genkende mig selv i.

Miri-Ann mener, at hun i ”Døm vores forhold” fremstår på en måde, hun ikke er, blandt andet på grund af, at hun og Carlos er for forskellige. Derfor ønsker hun en mere rock’n’roll mand, der ifølge hende vil matche hendes energi og bringe balance i et forhold.

Annonce

- Jeg er ked af, at det for nogen ser ud, som om det er synd for Carlos, og som om jeg er dominerende og manipulerende. Når man er sammen med en, man ikke passer med i temperament, så virker man mere hård og stram.

- Men jeg ønsker ham det bedste. Virkelig.

Miri-Ann drømmer på sigt om et parforhold, hvor manden er den primære forsørger under hendes graviditet, og mens børnene er små.

Annonce

- Ellers kommer jeg til at brænde ud. Mænd laver ikke lige så meget hus- og omsorgsarbejde som kvinder, heller ikke de gode, der virkelig prøver.

- Jeg leder efter en maskulin energi. Han skal selvfølgelig være sød og ordentlig, men naturligt min type. Men jeg leder ikke aktivt efter nogen.

Blandt andet datingapps er helt udelukket for skuespillerinden.

Annonce

- Jeg tør simpelthen ikke. Jeg er bange for at blive playet, og at folk respekterer mig mindre. At det er gratis sexarbejde for fyre. Jeg tør slet ikke det der.

Før Miri-Ann mødte Carlos, som hun var sammen med i halvandet år, var hun single i syv år.

- Jeg leger nogle gange med tanken, for jeg er meget introvert og er meget derhjemme, hvor jeg skriver på mine bøger. Jeg kommer da ud en gang i mellem, men ikke så meget. Jeg glemmer bare at møde nogen, fordi jeg også har det dejligt med mig selv, mine venner og familie.

Annonce

- Jeg tror, mange møder nogen på studier og lignende scenarier, hvor man er tvunget sammen af en fælles hverdag. Jeg er helt klart åben for at møde nogen, hvor det bare kan udfolde sig langsomt og naturligt.

Annonce

Sponsoreret indhold