Reality10. juni 2024

Mie Fitness holder kun to dages barsel – de ligger, når hun føder

Når Mie Fitness og hendes baby har holdt to dages barsel efter fødslen, har hun tænkt sig at genoptage arbejdet og have sønnike med
Mie Fitness kan føde når som helst.
 Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf Fotograf: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Mie Fitness' skår i babydrømmen: Blokeret af barnets far

Der bliver ikke meget tid til restitution, når Mie Fitness har født sin lille søn, Luca. Realitydeltageren, der blandt andet arbejder som personlig træner, har nemlig kun afsat to dage til barsel. Derefter er det på med arbejdshandskerne igen, forsikrer hun.

– Jeg holder to dages fri, når jeg skal føde. Så er jeg tilbage på arbejde igen med den lille på armen, lyder det selvsikkert fra "Robinson Ekspeditionen"-deltageren.

– Jeg har egen virksomhed og har valgt at være alenemor, så jeg må få tingene til at spille. Det er bare sådan, det er.

Ifølge Mie Fitness har hun ikke andet valg, hvis det hele skal løbe rundt – både karrieren og hendes eget hoved.

– Jeg har for meget krudt i røven til at kunne være i at være på barsel. Det går mod pædagognormerne, og man skal jo helst hele tiden være der for barnet. Men jeg synes også, jeg selv blev slæbt rundt til alt muligt, og det har jeg jo aldrig taget skade af.

Mie Fitness viser bulen.
Mie Fitness viser bulen.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Heldigvis har realitydeltageren et godt bagland i form af venner, mens hendes jyske familie er lidt længere væk fra hendes base i København.

– Herovre er Lukas (Bach fra "Robinson Ekspeditionen" og "Bachelorette", red.) stadig en del af min hverdag, og jeg har veninder, som er der altid. Så jeg har kæmpegod opbakning i dem.

Hvad der senere skal ske med lille Luca står endnu ikke helt klart, men med tiden vil Mie Fitness gerne have, at han begynder i Steiner-børnehave.

– For nogle år siden havde jeg sagt, det var noget skørt noget, men de har så mange rutiner og struktur i hverdagen, og det har jeg godt af at arbejde sammen med dem omkring, forklarer hun.

– Nu vil vi bruge de første måneder på at lære hinanden at kende og få noget struktur og vaner i hverdagen, men kan han få en plads, så skal han måske begynde (i vuggestue, red.) om et halvt år.

Lyt til podcasten "Sladderministeriet" med Mie Fitness her:

Sponsoreret indhold