Reality20. maj 2022

Michelle Ulrichsen faldt pludselig om: Min krop lukkede ned i flere timer

Det er anden gang, "Ex on the beach"-baben Michelle Ulrichsen oplever at falde om og være ukontaktbar i flere timer, selv om redningsfolk påfører hende smerte for at vække kroppen. Hun har holdt de mystiske "anfald" hemmelige indtil nu
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190313_wen_-_tv3_179.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

– Jeg er fanget i en krop, der siger fra. Jeg kan ikke sige noget. Jeg kan ikke røre på mig. Jeg kan ikke se noget. Men jeg kan høre og mærke alt. Høre folks panik omkring mig. Høre deres forsøg på at vække mig.

Sådan beskriver Michelle Ulrichsen en episode den 7. maj, hvor hun faldt om til en kammerats fødselsdagsfest.

Læger og ambulancefolk forsøgte forgæves at vække hende med hjælp fra voldsom smertepåvirkning. Først flere timer efter vågner hun.

Michelle Ulrichsen var igennem det samme i 2018. Og hun aner ikke, hvorfor hun falder om. Men nu fortæller hun historien for første gang.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/michelle_ulrichsen_ex_on_the_beach_2.jpg
 Foto: Discovery Networks Danmark

Michelle Ulrichsen i "Ex on the beach" sæson to. Foto: Discovery Networks Danmark

– Jeg har i en længere periode kørt med 200 kilometer i timen både på job og i privatlivet. Og til sidst sagde min krop altså fra og lukkede fuldstændigt ned i flere timer, fortæller "Ex on the beach"-deltageren på Instagram.

Indtil nu har hun gået med kærestens tøj for at dække de blå mærker fra den smertepåvirkning, ambulancefolk og læger har brugt for at vække hende.

Både i 2018 og i år kom Michelle Ulrichsen med ambulance på hospitalet, fordi hendes krop ikke reagerede. Hun har fået taget prøver og er blevet CT-scannet, men uden svar.

– Så alt i alt en sund krop, der til lægernes, min og ikke mindst mine pårørendes frustration ikke har kunnet komme liv i.

– Det er det klammeste og mest frustrerende, jeg i mit liv har prøvet.

Realitydeltageren slutter sin fortælling med en kærlig opfordring til andre, der har fart på i tilværelsen:

– Pas nu på jer selv derude. Lyt til jeres krop. Dens signaler. Det kan godt være, vi er unge – men vi er ikke garanteret noget som helst. Gør, hvad I kan for jer selv. I betyder mere, end I lige går og tror.

– Husk at trække vejret.

Sponsoreret indhold