Annonce
Reality11 timer siden

Michael og Magnus havde falsk forhold på tv - men datede i virkeligheden

Michael og Magnus snød deltagerne i "Døm vores forhold", da de kom ind som falsk par. Og dog - for de to dragqueens har tidligere datet
Magnus Lykke Johansson og Michael Bjerring kommer pludselig ind som nyt par i afsnit seks af "Døm vores forhold" i år. Men alt er ikke, som det ser ud.
Magnus Lykke Johansson og Michael Bjerring kommer pludselig ind som nyt par i afsnit seks af "Døm vores forhold" i år. Men alt er ikke, som det ser ud.
 Foto: DR
Annonce

LÆS OGSÅ: Skal optræde som dragqueen til børneshow: Magnus Lykke Johansson modtager flere dødstrusler

De mødtes på datingappen Happn i 2017, bollede ret meget og blev så kærester for to år siden. Sådan lyder løgnhistorien, som Michael og Magnus fyrer af, da de i sjette afsnit af "Døm vores forhold" overrasker deltagerne som et nyt par, der flytter ind.

Men det var ikke kun løgn og latin, de to mænd fik fyldt deltagere og seere med i begyndelsen af DR-programmet.

For historien har noget sandhed i sig.

Det fortæller Michael Bjerring, bedre kendt som dragqueenen Mizz Privileze.

- Vi har datet for mange år siden, så det er ikke så fremmed for os at holde i hånd, siger Michael, som selv valgte, at det var Magnus, Lykke Johansson, der optræder som dragqueenen Diana Diamond, der skulle spille hans kæreste, da DR kontaktede ham om at medvirke i "Døm vores forhold".

Annonce

- Vi var nødt til at være troværdige som par, så de andre havde tillid til os, så vi måtte spille skuespil og improvisere nonstop i otte timer.

Det var vigtigt, at Magnus og Michael kunne holde masken, hvis den anden pludselig fandt på et parforholdsproblem, de ikke havde aftalt. For eksempel at de var rygende uvenner over, hvem de skulle holde nytår med.

Nogle af de ting, det falske par bildte de andre deltagere ind, havde dog hold i sandheden.

Mizz Privileze og Diana Diamond i "Døm vores forhold", hvor de spillede et par, men siden kom ind som dragqueens og dømte de andre deltagere.
Mizz Privileze og Diana Diamond i "Døm vores forhold", hvor de spillede et par, men siden kom ind som dragqueens og dømte de andre deltagere.
 Foto: Privat

- Vi mødtes på Happn og var på et par dates for mange år siden, og så begyndte vi at tage til dragshows som venner. Nu er vores fuldtidsjob at være dragqueens, så i stedet for kærester, er vi blevet kolleger.

Han sammenligner sin medvirken i programmet med en opgave i realitykonkurrencen "RuPaul's Drag Race", hvor dragqueens konkurrerer i sang, dans, syning og optræden.

Annonce

Han og Magnus havde nemlig kun en dag i "Døm vores forhold"-huset, hvor de skulle skabe tillid blandt deltagerne, samle information og planlægge en roast af dem.

- Det var en meget intensiv oplevelse, men det var en sjov udfordring. Og jeg er glad for, at vi ikke er med som en hurtig gimmick, men at vi får lov at vise lidt af, hvem vi er - både i og ude af makeuppen. Målet med vores roast var at give parrene noget reelt at tænke over, samtidig med at vi pakkede det ind i humor og glitter.

Magnus og Michael har haft datet. Men nu er det altså kolleger.
Magnus og Michael har haft datet. Men nu er det altså kolleger.
 Foto: Privat

- Jeg håber, det kan åbne flere folks øjne for, at drag passer godt til tv, og at vi kan andet end være en gimmick i to minutter i abggrunden af en musikvideo. Vi har masser at byde på - som værter, komikere eller det ekstra glitter, nogle tv-programmer ville have godt af.

Michael kom i 2019 til finalen i "Danmark har talent" som Mizz Privileze og er klar på mere tv.

Annonce

Dog ikke så personligt som "Døm vores forhold".

- Lige nu er jeg ret single, selv om jeg er begyndt at finde mere tid til at date, siger han og fortsætter:

- Jeg har enormt meget respekt for dem, der melder sig til sådan et program, men jeg har svært ved at se mig selv være deltager. De giver virkelig noget at sig selv til både hinanden og hele Danmark, som nu har en holdning til dem, så jeg skal ikke være med.

Mizz Privileze og Diana Diamond til Rainbow Awards 2023.
Mizz Privileze og Diana Diamond til Rainbow Awards 2023.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

Sponsoreret indhold