Mette fra "Luksusfælden" var hjemløs: Sådan går det hende i dag

Med en gæld på intet mindre end 1.6 millioner kroner, en trang til luksus og et enormt overforbrug havde eksperterne nok at se til.
Mette bliver bedt om at sælge diverse ting fra sin lejlighed for at skrabe penge sammen til diverse kreditorer. En opgave, Mette umiddelbart tager i stiv arm.
Men undervejs i TV3-programmet lægger hun ikke skjul på, at det er et ”bjerg”, hun skal over. Og at der således er ganske anderledes sammenlignet med skulle væk fra tilværelsen som hjemløs, blive fri af stoffer og alkohol og få et arbejde:
Artiklen fortsætter under videoen ...
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
- Det tog mig jo ikke 14 dage at blive afhængig og ende på gaden. Det har jo taget mig mange år at nå til den bund. Og på samme måde kan man sige, at det jo heller ikke tager mig 14 dage at blive clean og få ryddet op i min gæld, lyder det fra Mette.
På nuværende tidspunkt har Mette været clean i to år. Og det er således også den tid, hun har brugt på at komme væk fra gaden og få sig et job:
- I ”Luksusfælden” havde jeg halvanden måned, så det skulle gå meget, meget stærkt med at få ryddet op.
Og der er da i den grad også blevet ryddet op i Mette økonomi:
- De har jo vendt hver eneste sten og fundet kreditorer, jeg ikke anede, jeg havde. Så det har været godt at få det hele belyst, forklarer Mette til SE og HØR og understreger, at alle kreditorer nu får deres penge hver eneste måned.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: NENT Group
En usikker fortid og en voldsom afhængighed har ikke ligefrem skabt ro hos Mette. Og hun lægger ellers ikke skjul på, at det netop er ro, der står øverst på ønskelisten.
Men Mette kæmper stadig med sin afhængighed:
- Jeg kan blive afhængig af alt – det er jo bare noget, man skal have fokus på hele tiden, når man har det her afhængighed, lyder det fra Mette, der desuden forklarer, at det hjælper hende at ”have et dagligt program og en struktur”.
- Og det er jo det, jeg har fået nu.
- Jeg vil sige, helt ro har man vel ikke, medmindre man hedder Dalai Lama, men jeg bestræber mig på at holde pauser i mit liv hver eneste dag, hvor jeg nærmest har skemalagte pauser.
- Jeg kan meget hurtigt blive revet med, og så kører jeg bare derudaf, forklarer Mette videre og understreger, at hun blandt andet sørger for at meditere og motionere.
Med en fortid med stof- og alkoholproblemer samt et liv på gaden, har der således ikke ligefrem været ro over Mettes tilværelse. Men hun nærmer sig i den grad:
- Ro kan du ikke købe for penge. Men jo mere ansvar, du får, jo mere uro og larm får du også. Men der er det lige med at trække vejret – det er sådan noget, jeg lige skal øve mig lidt mere på.