Reality29. september 2022

Melissa efter dramatisk scene i "Gift ved første blik": Jeg vil ikke lave om på Mikael

I ugens afsnit af "Gift ved første blik" giver Melissa udtryk for, at hun et af problemerne mellem hende og Mikael handler om, at hun er til mere selvsikre mænd. Nu forklarer hun, hvad hun mener – og hvorfor hun sagde det
Mikael og Melissa bliver matchet i "Gift ved første blik" 2022, men kemien lader vente på sig.
Mikael og Melissa bliver matchet i "Gift ved første blik" 2022, men kemien lader vente på sig.
 Foto: Theis Mortensen

Der er øjensynligt langt mellem de virkelig gode matches i årets sæson af "Gift ved første blik". Blandt andet hos Mikael og Melissa er det svært at finde den romantiske kemi, og ifølge Melissa er et af problemerne, at hun normalt er til mere selvsikre mænd.

Det betyder blandt andet, at hun i ugens afsnit fortæller, at selv om Mikael har forestillet sig, at de på et tidspunkt skal kysse, så er det ikke noget, hun ser ske – på noget tidspunkt

Til SE og HØR forklarer Melissa nu, at det var en umiddelbar reaktion, som blev optaget, efter parret havde været gift i fire-fem dage.

– På det tidspunkt var det mine tanker, men der sker jo mange ting på kort tid, så jeg vil sige, at det var min umiddelbare tanke. Og det var det, fordi på det tidspunkt gik det hurtigt for mig, og det kunne jeg ikke se mig ud over. Men der sker jo noget i processen hele tiden, så det var ikke, fordi det var definitivt.

Artiklen fortsætter under billedet …

Mikael og Melissa er til parterapi i ugens afsnit, og det skaber store følelser hos især Mikael.
Mikael og Melissa er til parterapi i ugens afsnit, og det skaber store følelser hos især Mikael.
 Foto: Theis Mortensen

Når parrene når hertil i eksperimentet, skal de alle til parterapi. Her får Melissa luft for nogle af sine følelser – og mangel på samme – og det sætter tydelige spor hos Mikael, der er så frustreret, at han ikke har noget at sige.

– Jeg bliver meget ked af det, fordi jeg tydeligvis kan mærke, at Mikael er meget frustreret. Og jeg ved, at jeg er en del af problemet. Og jeg ønsker ikke, at han skal være ked af det. Og jeg ønsker ikke, at han skal være alene med det følelser.

Melissa giver til parterapien udtryk for, at hun normalt falder for mænd, der er noget mere selvsikre, end hendes nyerhvervede husbond. Til SE og HØR uddyber hun, hvorfor hun siger sådan.

– Mikael er en mand, som tager utroligt stort hensyn til andre mennesker, og på det tidspunkt i programmet, der må jeg nok bare erkende, at jeg ikke værdsatte den kvalitet nok, forklarer Melissa efter at have fået eksperimentet på afstand.

Artiklen fortsætter under billedet …

Mikael og Melissa var på bryllupsrejse i sidste uges afsnit af "Gift ved første blik". Da var det svært for Melissa at blive rørt ved af sin mand.
Mikael og Melissa var på bryllupsrejse i sidste uges afsnit af "Gift ved første blik". Da var det svært for Melissa at blive rørt ved af sin mand.
 Foto: Theis Mortensen

– Og det skal siges, at jeg ikke ønskede, at Mikael skulle lave om på sig selv, men jeg følte, at det ville være nemmere for os begge to, at vi snakkede åbent om vores tanker og følelser i stedet for, at vi hver især gik med en forestilling eller skulle gætte os til, hvad vi hver især følte.

Melissa understreger, at hun ikke havde til hensigt at kritisere Mikael for at have lavt selvværd.

– Mit formål med at fortælle om de typer var ikke, fordi jeg ville fortælle det, men jeg bliver spurgt om de typer, jeg tidligere har datet. Det var ikke, fordi Mikael skulle være som dem. Fordi der var jo nok en grund til, at det ikke har fungeret tidligere. Men det var for, at Mikael kunne få at vide, hvad jeg tænkte og havde oplevet tidligere.

Kan du komme med eksempler på situationer, hvor du ville have ønsket, at Mikael var mere selvsikker?

– (Lang tænkepause) … Jeg følte, det var meget mig, der var primus motor for mange ting, og det var nok der, jeg savnede, at Mikael tog noget mere initiativ. Det lyder så klichéagtigt, at man vil have modstand.

Sponsoreret indhold