Melissa Bentsen deler hadbesked: - Jeg er træt af at forsvare min person

LÆS OGSÅ: I tårer på tv: Melissa Bentsen under psykisk pres
“Vær sød at sige nej tak næste gang du bliver tilbudt noget a la Spillet igen, for du er simpelthen for sum og hjælpeløs og dybt usikker på alt”.
Sådan lyder indledningen på en besked, der har fundet vej til Melissa Bentsens indbakke, og som hun har delt i en story på Instagram.
Beskeden er fra en følger, som synes, Melissa Bentsen er “frygtelig dum” og "ødelægger hyggen" og ydermere sammenligner hende med en psykiatrisk patient med nervesammenbrud.
Det er kras kritik, som har fået “Forræder”-vinderen til at komme med et modsvar.
- Hvis man ikke har været med i “Spillet” før, så skal man lade være med at ytre sig om, hvordan folk reagerer, fordi du har ikke været derinde. Det er så psykisk hårdt, at det er fuldstændig vanvittigt, lyder det i den efterfølgende story.
Melissa understreger, at hun udmærket var klar over, hvad hun gik ind til, da hun takkede ja til at være med i "Spillet".
Hun ved også godt, at hun er et følsomt menneske, der bærer sine følelser uden på tøjet.
- Det er jeg udmærket godt klar over. Jeg har været sådan hele mit liv. Men til gengæld vil jeg hellere føle ting end ikke at føle ting. Jeg vil hellere være et godt menneske end at være et dårligt menneske, siger hun og tilføjer:
- Jeg gider ikke forsvare min person længere. Jeg er lidt træt af det, kan jeg godt mærke. Der er ikke mere til det.
Til gengæld er der også meget kærlighed i indbakken fra følgere, som hepper på “Forræder”-vinderen.
- I gør mig varm om mit lille skrøbelige hjerter, skriver hun til videoen.