Reality31. august 2021

Mathilde Gøhler snydt: Misbrugt i reklamer

Den 29-årige model får ikke altid penge for sit arbejde, selv om hun naturligvis er mere end berettiget til det
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Man skulle ikke tro, at det var en kamp at få løn for sit arbejde. Men sådan viser virkeligheden sig imidlertid at være for Mathilde Gøhler, der sommetider, med hjælp fra sin agent, forsøger at sætte en stopper for det snyd, hun bliver udsat for.

I det nyeste afsnit af ”Remee & Mathilde”, hvor Mathilde Gøhler og Remee Jackman, 46, selvsagt har hovedrollerne, afslører hun nemlig, hvordan virksomheder misbruger billeder af hende i eksempelvis reklamer:

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mathilde_goehler.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Foto: Dan Mariegaard

- Jeg har nærmest prøvet alt efterhånden. Firmaer, jeg har arbejdet med, som har misbrugt mine billeder, forklarer Mathilde.

- Lad os sige, de har betalt for rettigheder for et år – så fire år efter finder jeg ud af, at jeg stadigvæk hænger steder, forklarer den garvede model, hvis agent i den grad forsøger at hjælpe med at kræve betaling.

Mathilde Gøhler lægger ikke skjul på, at hun er både sur og irriteret over, at virksomheder vælger at bryde aftalerne og således ikke betale hende for hendes arbejde – men blot bruge hendes billeder ganske gratis i diverse annoncer.

Se videoen, hvor Mathilde fortæller om at blive misbrugt i reklamer, nedenfor.

Du kan se det nyeste afsnit af ”Remee & Mathilde” hver tirsdag på Discovery+.

Sponsoreret indhold