Annonce
Reality10 timer siden

Mathilde Bang ked af brystoperation: De er ikke lige lange

Paradisoen Mathilde Bang er utilfreds med sine nye bryster. Det ene hænger nemlig mere end det andet, men hun kan først få rettet op på det om et år
Mathilde Bang har efter sin deltagelse i sæson 21 af "Paradise Hotel" fået opereret brysterne større. Men nu er der opstået et nyt problem.
Mathilde Bang har efter sin deltagelse i sæson 21 af "Paradise Hotel" fået opereret brysterne større. Men nu er der opstået et nyt problem.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: Mathilde Bang om nye bryster: De skal være større

Efter flere års betænkningstid skulle det endelig være. Mathilde Bang, som vi kender fra "Paradise Hotel", havde sparet op til en brystforstørrende operation ved at sælge frække fotos på nettet.

Men resultatet er slet ikke, som den 24-årige realitydeltager havde forestillet sig.

Det ene hænger nemlig mere end det andet, og arret sidder forkert.

Det fortæller Mathilde Bang til SE og HØR ved snigpremieren på sæson 22 af "Paradise Hotel".

- Før havde jeg ikke fylden, men symmetrien var i orden. Og så regnede jeg bare med, når jeg så fik lagt noget ind og skulle have flottere bryster, end jeg havde før, så havde jeg bare håbet, at det var perfekt. Og jeg synes, mit venstre bryst hænger mere end det højre, så det var jeg ikke helt tilfreds med.

Annonce

Mathilde tog derfor kontakt til klinikken igen for at få undersøgt problemet. Her fik hun at vide, at hun må vente et helt år, før der kan gøres noget ved det.

- Så jeg tog selvfølgelig derind igen. Og hun siger, at det kan godt være, mit højre bryst kommer til at falde ned til mit venstre, så de på den måde rammer symmetrien. Men det, der så er det største problem for mig, det er, at mit ar på venstre bryst sidder oppe på mit bryst. Det burde det jo ikke gøre, det burde sidde under implantatet, ligesom på mit højre.

Mathilde Bang (til højre) sad under snigpremieren sammen med blandt andre Barbara og Rosa fra sin egen sæson af "Paradise Hotel".
Mathilde Bang (til højre) sad under snigpremieren sammen med blandt andre Barbara og Rosa fra sin egen sæson af "Paradise Hotel".
 Foto: Dan Mariegaard

Virkelig ked af det

Om et år regner Mathilde med at skulle opereres igen.

Grunden til, at Mathilde må vente så længe, er, at brysterne kan ændre sig i op til 12 måneder efter operationen.

- Hun siger, de kan ændre sig i helt op til 12 måneder. Så hun må ikke operere på dem endnu. Det kan ændre sig, hvordan de falder, så hun må ikke ændre på noget endnu, som hun ikke ved er det endelige. Selv om hun siger: Arret kommer ikke til at rykke sig. Det gør det ikke.

Annonce

For Mathilde er det en hård besked at få.

- Det er fucking irriterende. Jeg var virkelig ked af det, da jeg fik det at vide, for jeg havde tanker om, at når jeg kom derind, så ville jeg få gode nyheder, og at det nok bare var mig selv, der havde kørt det op til noget større. Og så kom jeg ud og havde fået at vide "du skal nok opereres om et år". Så havde jeg det sådan: Okay, så der ER noget galt.

Annonce

Mathilde fortæller, at det er hendes første store operation, og at hun har brugt mange penge på de nye bryster.

- Jeg havde aldrig fået lavet noget. Så jeg følte virkelig, jeg havde gennemtænkt det, siden jeg var 18 år, og jeg følte NU gør jeg det. Og så er jeg ikke tilfreds. Det er ret stort for mig at få lavet, og så er det bare ikke slut endnu.

Selv om problemet ikke er tydeligt for andre, er det vigtigt for Mathilde selv at være tilfreds.

Annonce

- Altså man kan ikke se det i det tøj, jeg har på, så det er ikke, fordi det er så tydeligt, at jeg skal gå og være ked af det over det. Min mor siger også, at der jo ikke er andre, der kan se det. Men det vigtige er jo, at JEG er glad. Det er jo mig, der kigger på det.

Størrelsen er Mathilde dog godt tilfreds med.

- 100 procent. Jeg har pæne bryster, men det er ikke voldsomt. Man tænker ikke "hun har fået lavet silikone". Det synes jeg i hvert fald ikke selv.

Annonce

Sponsoreret indhold