Reality5. oktober 2023

Martin lægger sig fladt ned efter "banke i bordet"-episode: Undskyld!

Martin Brodersen lægger sig nu fladt ned og undskylder for det voldsomme tv-optrin
Martin Brodersen forklarer, at "det slet ikke er mig" at reagere så voldsomt, men at klappen gik ned for ham i en yderst presset situation.
Martin Brodersen forklarer, at "det slet ikke er mig" at reagere så voldsomt, men at klappen gik ned for ham i en yderst presset situation.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Skamklippet i "Gift ved første blik": Nu reagerer Martin og Michael

Da Martin Brodersen ganske opsigtsvækkende banker hårdt i bordet under en diskussion med sin tv-hustru Pernille i denne uges afsnit af "Gift ved første blik", er hans første tanke prompte:

– Der, hvor jeg banker i bordet, så kigger jeg direkte på vores fotograf og journalist og siger: ”Det her skal ikke med”, og de kan ikke stoppe med at filme, og det ved de også godt. Vi har jo skrevet under på, at vi ikke kan have styring med, hvad der kommer med, og hvad der ikke kommer med, forklarer Martin til SE og HØR.

– Jeg ved godt, jeg bankede i bordet, men hun råbte også ad mig, tilføjer Martin, der understreger, at han med det samme sagde undskyld til Pernille.

– Jeg gik over grænsen, og jeg beklager rigtig meget, det jeg gjorde.

Martin fra "Gift ved første blik"

– Jeg undskyldte, fordi jeg trådte over min egen grænse. Derfor undskylder jeg med det samme. Og det kan du også sige til hr. og fru Danmark: Jeg gik over grænsen, og jeg beklager rigtig meget, det jeg gjorde. Det var ikke min intention at banke i bordet, men det blev bare for meget, at jeg blev analyseret så meget, som jeg blev, forklarer han om det voldsomme optrin, der er blevet bragt som teaser på DR gennem de seks uger, programmet er blevet sendt.

Bølgegangen går højt mellem Pernille og Martin i denne uges afsnit af "Gift ved første blik".
Bølgegangen går højt mellem Pernille og Martin i denne uges afsnit af "Gift ved første blik".
 Foto: Snowman Productions / DR

Rører hende ikke

Over for SE og HØR afslører Pernille, at det faktisk ikke var selve bord-optrinet, der ramte hende hårdest:

– Det at banke i bordet, det rørte mig ikke. Det var mere anklagerne, genkalder Pernille om Martin, der både anklagede hende for at ville fremme sin egen forretning ved at deltage i programmet, ligesom han også følte, at han var en form for psykoanalyse-projekt for hende.

– Det viser bare, hvor forskellige vi er. Jeg har overhovedet ikke analyseret ham. Tværtimod. Jeg har nærmest ikke haft en dialog med ham, slår hun fast og tilføjer:

– Hvis han tror, det er en analyse, når vi har noget, der minder om en samtale, så kan vi jo aldrig nogensinde have en relation, konkluderer hun.

Hvordan det går Pernille og Martin og eksperimentets andre par, kan du se, når det sidste afsnit af "Gift ved første blik" ruller over skærmen næste torsdag kl. 20 på DR1 og på DRTV.

Sponsoreret indhold