Reality17. marts 2017

”X Factor”-Mia: Martin er den, der har betydet mest for mig

Kæresteparret græd og græd, da Martin blev stemt ud af "X-Factor"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/010.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Martin og Mia har kun dannet par nogle uger, men de to sangere i ungekategorien i "X Factor" er som bekendt blevet mere end glade for hinanden.

– Jeg har det ikke fedt. Han er en pissesød knægt. Vi ved ikke, hvad der sker bagefter, lød det fra en grædefærdig Mia.

Den unge sangerinde er ellers ikke vant til at græde over fyre, men med Martin kunne hun ikke holde tårerne tilbage.

- Jeg er ikke den pige, der har lyst til at tude over drenge. Men Martin er den, der har betydet mest for mig 100 procent. Han er den, jeg hurtigst har fået følelser for, sagde hun.

Og Mia nægter at give op på deres forhold.

- Han hænger stadig på mig, så der kommer lange Skypesamtaler, og han må komme og besøge mig og omvendt, sagde Mia om forholdet til Martin, der nu rykker retur til Lolland.

Martin har det også svært med at sige farvel til Mia og resten af "X Factor"-familien.

– Jeg har det ad helvede til. Nu skal jeg væk fra mine bedste venner. Jeg vil bare gerne hjem og spise is og græde. Jeg skal pakke min nye hverdag sammen. Jeg ved ikke, om jeg dropper musikken. Jeg ved, at nu går jeg i glemmebogen, lød det fra en desillusioneret Martin.

Læs mere om "X Factor"-deltagerne i dennes uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold