Reality14. februar 2019

Mariyah åbner op om morens alt for tidlige død

Mariyah Samia blev i aftenens afsnit af "Besat af Bad Boys" tatoveret til ære for sin afdøde mor. Nu åbner hun op om morens alt for tidlige død for næsten tre år siden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180228_tsl_x_besat_af_badboys_0030.jpeg
 Foto: Thomas Laursen

Her til aften kunne seere af TV3's "Besat af Bad Boys" se, hvordan den storbarmede Mariyah Samia fik lavet en tatovering til ære for sin afdøde mor.

Det var dog ikke mange ting, som seerne fik lov til at høre, om det tragiske tab, som Mariyah gennemlevede for snart tre år siden.

Nu åbner hun dog op om morens alt for tidlige død.

- Min mor døde af kræft, fortæller Mariyah Samia til SE og HØR, og fortsætter:

- Hun startede med at få fjernet et modermærke på låret, der viste sig at være kræft. Siden fik hun fjernet nogle lymfekirtler i lysken, og så mente lægerne, at hun var rask.

Men det viste sig desværre, at lægerne ikke havde ret.

- Da hendes sygedagpengeperiode udløb var hun hos Jobcentret, fordi hun jo stadig var syg, fortæller Mariyah. Her skulle moderen blandt igennem et lægetjek. - Så fandt hun ud af, at hun havde blod i urinen. Det viste sig så, at hun havde kræft i huden på ryggen og på benene, kræft i lungerne og en lille smule på halsen og i hjernen, siger Mariyah, der flyttede fra Sjælland til Jylland for at være tættere på sin mor i den svære tid. Hendes mor var dog ikke meget for at fortælle, hvor slemt det egentlig stod til med sygdommen. - Hun fortalte mig heller ikke, da hun fik at vide, at hun kun havde kort tid tilbage at leve i, fortæller Mariyah, der fik den triste nyhed overleveret af morens mand. Beskeden fik hun i slutningen af december 2015, og bare tre måneder senere døde moren. - Hun blev 46 år. Det var noget af det mest uretfærdige, syntes jeg. Hun døde den 8. marts 2016. Vi havde aftalt, at vi skulle på ferie i Jylland. Vi skulle lige have en sidste tid, mens min datter stadig gik i børnehave. Men hun døde en uge inden, at vi skulle afsted, fortæller Mariyah, der har svært ved at holde tårerne tilbage.

Ringer stadig til mor

Det er i dag næsten tre år siden, at Mariyah mistede sin mor.

- Jeg er aldrig kommet over det. Det tror jeg heller aldrig, at jeg gør. Jeg savner hende rigtigt meget, fortæller Mariyah, der flere gange har ringet til morens telefonnummer efter hendes død.

- Da min datter tabte sin første tand, der ringede jeg hende op. Der havde jeg nærmest glemt, at hun ikke var der. Man bliver lidt underlig med det. Jeg forstår ikke, at jeg kunne glemme, at hun var død, siger Mariyah. Derfor var det også vigtigt for Mariyah, at hun kunne få et permanent minde om sin mor tatoveret på kroppen. - Det var vigtigt for mig i og med, at jeg havde noget som var min mors tanker. Og så var det noget min mor havde lavet. Jeg havde fundet en stor blok med tegninger, som jeg har arvet fra hende. Dengang hun tegnede liljerne, der var jeg omkring 20 år, fortæller Mariyah. Men faktisk var det meningen, at Mariyah skulle have haft et andet motiv, end det motiv, som hun endte med at få tatoveret på kroppen i aftenens afsnit af "Besat af Bad Boys". - Vi havde en idé om, at hun skulle tegne nogle flere liljer, men så blev hun syg. Jeg blev rigitgt glad, da jeg fandt de her tegninger og de her liljer.

Sponsoreret indhold