Maria og Bea: Kommer med kæmpe corona-sviner
Maria og Bea lagde landet ned, da de var med i "X Factor" tilbage i 2019, og på de sociale medier er der stadig fuld fart på de to.
Især hos Maria Meldgaard Mortensen er attituden præcis, som den var, da de brød igennem i sangshowet.
Faktisk kan man godt sige, at gangster-attituden har fået et nøk op ad hos den blonde sønderjyde.
På sin Instagram-profil langer hun nu ud efter folk, som hun kalder "corona-politibetjente". Det skal nok forstås som personer, der har travlt med at irettesætte andre, som de mener ikke overholder restriktionerne.
- Fuck jer små corona-politibetjent. Pas jer selv, please ikke snak til mig, skriver Maria på sin Instagram-story.
Artiklen fortsætter under billedet...

Maria og Bea forstår stadig at stjæle al opmærksomheden, når de kommer på en rød løber - her til Zulu Awards i februar (Foto: Thomas Laursen)
Maria skriver ikke, hvem eller hvad der har leget "corona-politi" over for hende, eller hvorfor den store sviner kommer nu.
- I så grimme at blande jer i andres business, fuck jer. Fra hjertet jeg håber i får corona, skriver hun også.
Sproget er som altid aggresivt, og attituden fejler absolut ingenting hos den blonde del af rapduoen.
- Det er de samme typer, som før 2020 ikke engang ville vaske hænder, efter de har været på toilettet. Man kender jer godt, slutter Maria af.