Reality16 timer siden

Mai Cermeño svarer fans igen: Forblændet af tv-magi

"Bachelorette"-seere så rødt, da Mai Cermeño smed Nicolaj Westergaard ud af programmet. Men de er blevet forblændet, understreger hun nu
For programmets skyld har Emma og Mai været tvunget til at leve deres liv med en række restriktioner.
 Video: SE og HØR/Journalist: Nicklas Lagerstorf

LÆS OGSÅ: Efter chok-brud: Nicolaj Westergaard og Mai Cermeño kan ikke undvære hinanden

Nicolaj Westergaard stod tilbage som en af Mai Cermeños sidste tre bejlere, da hun sendte ham hjem. En beslutning, der fik fans og seere op af stolene. Mange mener nemlig, at de to er et perfekt match.

- Jeg synes, det er interessant at følge med i. Det er vildt at se, hvor investerede folk er i det valg. Op til det var der ikke særlig mange negative reaktioner.

- Det er aldrig skønt at høre, at flertallet synes, jeg skulle have gjort noget andet, men omvendt: De har ikke været der. Jeg er ret afklaret med det, både dengang, da jeg kom hjem og nu.

Mai mener, at seerne bliver forblændet af tv-magien i ”Bachelorette”.

- Vi har en rigtig god vennekemi, det har vi. Og med lange blikke, romantisk musik i baggrunden og en tv-produktion, der har skruet 110 procent op, så kan jeg sagtens forstå seerne.

- De skal bare huske, at der er visuelle effekter og tv-magi, når de har så stærke holdninger.

Nicolaj er stadig meget til stede i Mais liv, men kun som ven, understreger hun. Snart skal de på den cykeltur med tilhørende is, som de taler om i programmet.

- Vi ses ofte. Det er ikke sket endnu, fordi det lige skulle blive sommer, og så har det regnet. Men det bliver ikke en romantisk date fra min side.

Nicolaj Westergaard er en knækket mand kort efter chokket.
Nicolaj Westergaard er en knækket mand kort efter chokket. Han troede, han ville få en af Mais sidste to roser.
 Foto: TV 2

Nicolaj er stadig til stede i Mais liv, men kun som ven.

- Det var svært i begyndelsen at lægge de romantiske følelser til side, men jeg tror, det har kunnet lade sig gøre, fordi vi har været gode til at snakke om tingene, siger han til SE og HØR.

- Ingen af os kunne overskue alternativet: Ikke at have noget med hinanden at gøre.

Læs hans forklaring af forholdet her.

Mest akavede øjeblikke i sæson tre af "Bachelorette"
"Mother him like a baby", lød opgaven på en af Mais dates med Nicolaj, hvor de skulle bære hinanden som spædbørn i vandet - iført næseklemmer. Formentlig enig med samtlige seere mente Mai heller ikke, at seancen var et godt grundlag til romantik.
 Foto: TV 2

Sponsoreret indhold