Mai Cermeño cuttede kontakten efter voldsomt skænderi: Snakkede ikke med hende i to år

LÆS OGSÅ: Kendt fra ”Bachelorette”: Har fået en kæreste
Der er mange måde at blive gode venner igen efter et lille skænderi.
Men Mai Cermeño har efterhånden fundet på en god opskrift på, hvordan man ikke bliver gode venner igen lige med det samme.
Det fortæller ”Bacheloretten” i JoJos DR-podcast ”Det, vi skændes om”
Her har de to gæster, Emma Sofie Nielsen og Mai Cermeño, selv taget et skænderi med til podcasten.
Og imens Emma nævner, at hun tit kan skændes med sin mor, nævner Mai et skænderi som hun beskriver som et ”klassisk Mai-skænderi”.
Et Mai-skænderi er bedst, når der ikke udveksles så mange ord, fordi hun både er stædig og konfliktsky – og så må det meget gerne foregå over sms.
- Jeg har en veninde, hvor vi faktisk to gange har været oppe at skændes digitalt. På sms. Og så i stedet for at snakke om det, har vi bare været stille. Så vi har været store uvenner to gange, fortæller Mai i ”Det, vi skændes om”.
Efter det første store skænderi gik der et halvt år, hvor Mai ikke var i kontakt med veninden, fordi de efter nogle beskeder havde valgt kollektivt ikke at kontakte hinanden.
Det andet store skænderi endte dog med at være noget mere voldsomt.
- Vi havde et skænderi, hvor nogle ikke blev inviteret til en fødselsdag. Jeg tog en kamp for andre. Jeg synes, at det var synd for dem, der ikke var inviteret, så sagde jeg, at så kommer jeg heller ikke. Så blev hun allerede der lidt sur på mig.
Skænderiet udviklede sig, da Mai og veninderne skulle på en sommerhustur, for her var alle igen ikke blevet inviteret.
Det hele udviklede sig på Facebook, hvor Mais veninde skrev, at hun ikke kunne tage hensyn til alle, og ”egentligt var ligeglad med, hvordan de havde det”.
- Så læser jeg det og bliver arrig over, at hun kan finde på at skrive, at hun ikke går op i, hvordan hendes veninder har det. Så tænker jeg, så skal vi bare ikke være veninder. Og hun tænker, at jeg skal basse ned, og at hun selv må bestemme, hvem der skal med til hendes fødselsdag og hendes sommerhus. Og det er også rigtigt.
Efter sommerhusturen endte det med, at Mai og veninden ikke snakkede sammen i to år.
Der skulle en polterabend hos en fælles veninde til, før de endte med at tale ud og blive veninder igen.
- Det er noget af det, jeg fortryder allermest, siger Mai i podcasten og forsikrer, at hun og veninden aldrig bliver så rygende uvenner igen.