Reality14. maj 2024

Mads og Sofies vanvittige kemi: Det så du ikke i ”Bachelorette”

Mads Sundgaard Hansen har meget mere end intens øjenkontakt med forhåndsfavoritten Sofie Martinusen. Her fortæller ”den mandlige udgave” af den blonde bachelorette, hvad du ikke så på tv
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Smugkig på "Bachelorette" sæson to her!
 Video: TV 2

LÆS OGSÅ: Stort interview: Derfor skjuler Anders Egelund sin seksualitet i ”Bachelorette”

Mads Sundgaard Hansen svæver i mere end én forstand i dagens afsnit af ”Bachelorette”, som foregår delvist til vejrs.

For kemien mellem de to er ikke bare god, den er vanvittig, hvis man skal tro roskildenseren.

– Der er sket så meget, som ikke er blevet vist på tv, fortæller Mads til SE og HØR.

– Jeg havde et godt øje til Sofie allerede fra begyndelsen.

Noget, man ikke ser på skærmen, er at han til første mingling trækker Sofie til side og fortæller, at han også har en seriøs side, selv om han er en energibombe.

– Men det er blevet klippet, som om jeg er lidt bitter over, at Peter hiver hende til side - og det ligner, at jeg ikke selv turde, hvilket ikke var tilfældet, lyder det fra Mads.

Herefter gik det kun fremad.

Sofie og Mads prøvede såkaldt paramotoring, hvor man er ude at svæve. Bagefter lavede de mad og så hinanden dybt i øjnene.
Sofie og Mads prøvede såkaldt paramotoring, hvor man er ude at svæve. Bagefter lavede de mad og så hinanden dybt i øjnene.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

– Jeg var meget usikker til første roseceremoni, men så fik jeg etableret en vanvittigt intens øjenkontakt med Sofie, som hun også selv nævner, og der kunne jeg allerede mærke, at det føles helt rigtigt i maven.

På dagens date intensiverer følelsen i maven, og selv om der ikke er tale om flaksende sommerfugle, er der helt sikkert noget særligt over Mads’ kemi med Sofie.

– Jeg er vanvittigt beæret over, at hun tager mig med på den første singledate. Det hele er så nyt og spændende, så det var ikke noget, jeg forventede, men jeg håbede bare, det ville ske.

– Jeg havde lyst til at kysse hende

Den tre timer lange date, som også inkluderer pizzabagning og hyggetid, er naturligvis klippet noget ned, før den er blevet vist i programmet, men Mads fortæller gerne, hvad vi er gået glip af.

Mads Sundgaard Hansen er 25 år, læser en kandidat i virksomhedsledelse på RUC og arbejder deltid som handicaphjælper. Han er oprindeligt fra Borup og bor nu i Roskilde.
Mads Sundgaard Hansen er 25 år, læser en kandidat i virksomhedsledelse på RUC og arbejder deltid som handicaphjælper. Han er oprindeligt fra Borup og bor nu i Roskilde.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

– Det er så vanvittigt god en date og med et lidt andet budget, end man har herhjemme. Selv om det er specielt at date med kamera på, så er det en vanvittigt god oplevelse. Vi finder ud af, at vi har ekstremt meget til fælles på så mange områder. Det er som at sidde at snakke til sit spejlbillede – på den positive måde.

Sofie Martinusen nævner også, at hun føler, at Mads Sundgaard Hansen er den mandlige version af hende selv, og det er han først lidt i tvivl om, hvordan han skal tolke.

– Men hun siger faktisk i sin introvideo, at hun leder efter en mandlig udgave af sig selv, så det er jo et kæmpe kompliment.

Mads var åben for at date både Sofie og Lissa, men han havde altså kigget ekstra på Sofie.

– Jeg kom derned med et åbent sind og en lille forhåndsfavorit, og der er ingen tvivl om, at det var Sofie. Prøv at se på hende, er hun ikke fuldstændig fantastisk? Jeg bliver da glad, når jeg kigger på hende.

- Prøv at se på hende, er hun ikke fuldstændig fantastisk, siger Mads om Sofie.
- Prøv at se på hende, er hun ikke fuldstændig fantastisk, siger Mads om Sofie.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

Desværre bød daten ikke på en mundvandsudveksling mellem de to, selv om Mads havde taget initiativ til det under andre omstændigheder.

– Hvis det havde været en date hjemme i Danmark uden fotografer, så var jeg gået efter et kys. Kemien var der, og det føltes rigtigt, men det var første singledate, og det hele er lidt nyt, så jeg turde ikke gå efter det.

– Jeg havde bestemt lyst til at kysse Sofie.

Sponsoreret indhold