Annonce
Luksusfælden1 time siden

Tanjas børnedrøm pauset efter "Luksusfælden"

Tanja fra "Luksusfælden" har pauset drømmen om at blive mor og fokuserer nu på de små kreditorer og det tøjsalg, der har erstattet hendes shopping
-Hvordan kan du have 13 kasser julepynt og ikke noget hjem, lyder det chokeret fra "Luksusfælden"-ekspert Mette Reismann, da hun besøger Tanja fra Randers i hendes depotrum.
-Hvordan kan du have 13 kasser julepynt og ikke noget hjem, lyder det chokeret fra "Luksusfælden"-ekspert Mette Reismann, da hun besøger Tanja fra Randers i hendes depotrum.
 Foto: Viaplay
Annonce

LÆS OGSÅ: "Luksusfælden": Tanja har 13 kasser julepynt og intet hjem

Tanja fra Randers fik tirsdag hjælp af eksperterne i "Luksusfælden" til at få styr på sin økonomi. Hun havde en gæld på 621.000 kroner fordelt på 23 lån - og 13 kasser julepynt.

Men hvordan går det egentlig i dag for den 39-årige kvinde, der drømmer om at blive mor?

Ikke økonomi til et barn

I programmet fortalte Tanja, at hun drømmer om at blive mor, inden hun fylder 42. Men den drøm er sat lidt på standby.

- Det vil jeg gerne, men på den anden side synes jeg ikke, at der er plads til det, som min økonomi er. Jeg prøver at kæmpe for at betale de små kreditorer ud, fortæller hun ærligt til SE og HØR.

Optagelserne til programmet fandt sted i november og december, og siden da har Tanja holdt fast i det budget, hun fik af eksperterne.

Annonce

- Det er en fantastisk hjælp, jeg har fået, det må jeg sige, lyder det.

- Jeg synes, det går godt. Jeg var så heldig, at alle kreditorer kunne få penge, og det får de. Det er jo dejligt.

Sælger i stedet for at shoppe

I programmet blev Tanja tvunget på købestop, da ekspert Kenneth Hansen klippede hendes dankort over for rullende kamera. Og det har faktisk virket.

Annonce

- Det går også godt. Jeg har fået solgt en masse ting, og det giver noget andet, fortæller hun.

Hun indrømmer dog, at hun var ude at købe julegaver - men kun to stykker. Én til kæresten og én til veninden Sofies datter.

I stedet for at shoppe har Tanja vendt tingene på hovedet og er nu begyndt at sælge ud af sine mange ting.

- Tøj har jeg solgt rigtig meget af, og jeg købte en fireugers periode ved reolsalget igen, fortæller hun.

Annonce

Hun har stadig to kasser tøj liggende, som venter på at blive solgt, og pengene fra salget går direkte til at betale en kreditor ud.

- Alt, hvad jeg tjener fra salg, skal bruges til det. Jeg mangler kun 5.000 kroner til den ene kreditor, siger Tanja stolt.

Disney-kuglerne overlever

Selv om Tanja har solgt ud af sine mange ting - herunder julegaver og fødselsdagsgaver - har hun givet sig selv lov til at beholde sine elskede Disney-julekugler.

Annonce

- Jeg har solgt så meget af ting, der har betydet noget for mig. Så der må godt lige være lidt Tanja tilbage. Men det er det eneste, jeg har beholdt, forklarer hun.

Julepynten er dog skåret ned fra 13 kasser til seks, og Tanja kom igennem julen uden at købe nyt pynt.

- Nu er det ikke sæson for at sælge mere julepynt, så jeg må kigge dem igennem, når det bliver jul igen, siger hun.

Annonce

Til gengæld har deltagelsen i "Luksusfælden" givet hende noget andet værdifuldt.

- Jeg har fået en enorm ro og ser meget bedre på fremtiden, slutter Tanja.

Annonce

Sponsoreret indhold